Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

En hån mod energibyen Skive

Atomaffaldet bør enten blive i Risø eller alternativt flyttes til kyndige folk i Tyskland eller Sverige, som har mange års erfaring med håndtering af den type affald.

Efter at borgmestrene fra de kommuner, der er i spil som aftagere af atomaffaldet fra Risø, er kommet hjem fra et møde med sundhedsministeren, forlyder det, at Astrid Krag er helt ubøjelig med hensyn til at vælge andre løsninger end at flytte det til provinsen med den begrundelse, at Folketinget allerede i 2003 har besluttet det. Efter så mange år er der virkelig grund til at se på beslutningen igen. Det er påfaldende, at der mangler en særdeles god begrundelse for at flytte det fra Risø, hvis det er så ufarligt, som det påstås. I Risø må man formode, at det oven i købet er i kyndige hænder. Ved at flytte atomaffaldet til provinsen befinder det sig derimod netop langt fra eksperterne. For Skive Kommunes vedkommende vil det være en hån af dimensioner at skulle opbevare dette affald, da kommunen siden 1960'erne er gået foran med henblik på at være energiby. Allerede dengang startede Skive med at lave udstillinger af lavenergihuse. Interessen for at være energirigtig er senere fulgt op af et utal af vindmøller. Der findes ikke mange områder i Danmark, hvor frekvensen af vindmøller er så stor som i netop Skive Kommune.

Paradoksal præmiering

Det nye rådhus er indrettet med solceller og anden teknik, så det er energi-neutralt. Det senest byggede fjernvarmeværk har ikke sin lige i Danmark, hvad angår energi-rigtighed, hvorfor det netop har haft besøg af klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard, som har rost Skive. Disse mange tiltag har bevirket, at Skive i 2008 blev udnævnt til energiby. Så det er et stort paradoks, hvis Skive på den baggrund bliver ”præmieret” med at få tildelt atomaffald. Det vil fjerne enhver motivation for at leve op til politikernes ønske om Danmark som foregangsland på energiområdet. Dertil kommer et væsentligt spørgsmål - vil forbrugerne også fremover købe de lækre kvalitetsprodukter fra det landskendte økologiske mejeri i Thise, som ligger i Skive Kommune, hvis det ligger i et område med atomaffald? Svaret er: Næppe. Mon verdens bedste restaurant, Noma, fortsat vil købe Limfjordsmuslinger, der oven i købet af og til indeholder perler, hos Glyngøre Shellfish, som også er et succes-firma i Skive Kommune? Næppe. Det vil med andre ord blive endnu vanskeligere for et område som Skive kommune, der i forvejen er hårdt ramt af skiftende regeringers skævvridning af Danmark.

En hån

Vi mangler stadig sundhedsministerens forklaring på, hvorfor atomaffaldet overhovedet skal flyttes. Hvis regeringen/Folketinget mener noget med, at hele Danmark skal have ligeværdige muligheder for at udvikle sig, skal provinsen ikke have tilført atomaffald. Dette bør enten blive i Risø - eller alternativt flyttes til kyndige folk i Tyskland eller Sverige, som har mange års erfaring med håndtering af den type affald. Hvordan kan man begrunde, at det er helt ufarligt at grave atomaffald ned i god landbrugsjord, når landmændene ikke længere må dyrke den jord, der ligger langs med vandløb? Alt andet end en beslutning om at lade atomaffaldet blive i Risø eller eksportere det til Tyskland eller Sverige vil være en hån mod den kommune, som får atomaffaldet tvangspåført, og samtidig en helt utvetydig cementering af provinsen. Det er, når miljøpolitik er værst - når der ikke er sammenhæng mellem det, politikerne siger, og det, de gør. I denne sammenhæng bliver det en hån mod energibyen Skive og provinsen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.