Kan det virkelig passe?

Jeg er lige vendt tilbage fra Grønland med min datter på otte år, fordi jeg efter mange år gerne vil være lidt sammen med min familie, og fordi mine forældre er ved at komme lidt op i årene, og vi ikke har set ret meget til min brors børn. Jeg har de seneste 16 år arbejdet på fuld tid i Grønlands hovedstad Nuuk inden for førskoleområdet. Ja, så løb jeg ind i den her uværdige behandling fra Hedensted Kommune. Først opfordrede forskellige ansatte i borgerservice mig til at søge børneydelse, forhøjet børnetilskud og sætte bidrag fra faderen i gang samt boligtilskud for bare at give afslag på det hele. Ydermere måtte kommunen udskyde bidraget fra faderen i et halvt år, fordi kommunen ikke længere kan lægge ud for det, som der ellers er normal procedure for. Så jeg må sige, at jeg er kommet tilbage for at begynde fra bunden uden nogen form for hjælp. Det, der bare skulle være ligetil, er pludselig blevet meget besværligt, og jeg ved ikke, om vi overhovedet har overskud til at fortsætte her i Danmark. Jeg har ellers masser af uddannelse og erfaring med. Så forsøgte jeg uden held at kontakte socialministeren, men kom i stedet til at tale med en fra social- og integrationsministeriet, og han påstår, at det er kommunen og den enkelte sagsbehandlers velvillighed til at yde hjælp efter aktivloven, det kommer an på for at yde en form for hjælp. Ja, lige nu ser jeg ikke nogen anden udvej end at vende tilbage til Grønland. Her har jeg nemlig mulighed for at få arbejde og forsørge mig selv og mit barn, hvad jeg allerhelst vil uden ydelser fra det offentlige.