Den sure brænderøg
Se, det er jo en interessant drejning, diskussionen om brændeovne har taget.
Tor Egil Bye (5/5) begår den klassiske fejl at slutte fra personligt ubehag ved sur brænderøg en tidlig vintermorgen, til at lugt skulle være (livs)farlig. Indholdet af skadelige stoffer i sodpartikler er sikkert korrekt, men at slutte til (livs-)farlighed i de små mængder, som han og andre er udsat for, er fortsat videnskabeligt utroværdigt. Kåre Press-Kristensen, Det Økologiske Råd, har nu 5/5 delvis givet mig ret i min påstand om, at det ikke er røgpartiklerne i sig selv, der er årsag til dødsfald, men derimod f.eks. hjertekarsygdomme. Hvad med i stedet at anvende forskningsmidlerne vedr. brændeovne som kampagnemidler for bedre kost og motion? Det ville givetvis få hysteriet og afledningsmanøvren om brændeovne til at forsvinde, medmindre man har en anden dagsorden. Det står efterhånden ærgerligt klart, at videnskabelig forskning uden for de egentlige grundfag sjældent er sand forskning, men tendentiøse påstande, angstskabelse, politik og fundraising.