Overflødig garanti

Jeg er med på, at der kan dukke nye tilstande op, når vi laver hele serier af analyser på patienter, også nogle, vi egentlig ikke ledte efter. Nogle banale, andre alvorlige. Men når det gælder potentielt livstruende tilstande som f.eks. hjertekarsygdomme, diabetes eller kræft, så er en tidlig diagnose at foretrække - ellers står følgesygdommene i kø, og en alvorlig kræft kan nå at metastasere. Hvis TM virkelig ville foretrække at begrænse adgangen til udredning af diffuse symptomer, så må han lige klargøre, hvilke patienters diffuse symptomer, der ikke er ”alvorlige”. Hvis han kan foretage den sortering, står han til en nobelpris i medicin. En klog overlæge med indgående kendskab til klinisk biokemi sagde engang, at det slet ikke er utænkeligt, at der tages ca. 30 pct. for mange blodprøver i det danske sundhedsvæsen. Hvis vi bare vidste hvilke 30 pct… Egentlig burde det være ganske overflødigt med udstedelse af en garanti; hele sundhedsvæsenet bør i stedet organiseres med tværdisciplinære diagnosecentre, så alle patienter kan gå ind ad én dør og gå ud og videre ad samme dør med en diagnose. Om muligt. Arbejdet her skal naturligvis tilrettelægges, så udredningen altid foregår så hurtigt og så effektivt, som det er fagligt forsvarligt. Det betyder en enkelt dag for nogle patienter, men længere end en måned for andre. Det kan et garantibevis ikke ændre på. Desværre