Ingen politiske diktater

Det hedder bl.a.: »Enten er der tale om politisk bestillingsarbejde med et på forhånd dikteret facit, eller også har vi at gøre med økonomer, hvis faglige kompetencer må drages i tvivl«. Begge dele er forkert. Først om politiske diktater: Siden midten af 1990'erne har jeg i forskellige funktioner været tæt på eller haft det overordnede ansvar for arbejdet med konjunkturvurderinger i Finansministeriet. Og jeg vil gerne understrege, at jeg ikke i den tid har oplevet, at en finansminister har søgt at påvirke konjunkturskønnene. Det ligger simpelthen ikke i den måde, der arbejdes på, at en minister kan diktere et skøn. Og jeg har ikke oplevet ministre, der har haft ønske om det. Hvad så med de faglige kompetencer? Udarbejdelse af prognoser er en vanskelig metier, hvor det er vigtigt, at man hele tiden arbejder på at blive bedre. Lære af fejlskøn og forfine metoderne. Søge flere informationer. Det er sådan, der arbejdes i ministerierne.

Kilden bag afvigelser

Men jeg vil knytte en kommentar til kilden bag de største afvigelser mellem skønnene og det endelige resultat; nemlig skønnet over pensionsafkastskatten. For godt 10 år siden blev beskatningen af kursgevinster i pensionsopsparingen trinvist ændret fra det såkaldte realisationsprincip til det såkaldte lagerværdiprincip. Det betyder bl.a., at den løbende beskatning af afkastet af danskernes pensionsopsparing sker på baggrund af årets renter, udbytter og kursgevinster. Derfor spejler skøn over denne skat grundlæggende et skøn for kursen på aktier og obligationer ved årets udgang. Da kursværdien af aktier og obligationer er meget følsom over for udviklingen i renter og aktiekurser på opgørelsestidspunktet, fører selv små ændringer i f.eks. renter til meget store ændringer i provenuet fra pensionsafkastskatten. F.eks. betyder en ændring i obligationsrenten på 0,1 pct. en ændring af indtægterne på 2 mia. kr.

Fra 5 til 38 mia. kr.

Med pensionsformuer i Danmark på over 3.000 mia. kr. kan det blive til meget store beløb. Måske bedst illustreret ved, at indtægterne fra denne skat har varieret mellem 5 og 38 mia. kr. i årene 2007 og 2010. Så mens beskatning af pensioner efter lagerprincippet er et fint beskatningsprincip, så er det nærmest et mareridt for prognosemagere - især i tider med store bevægelser i renter og aktiekurser. Problemerne med at skønne rigtigt på denne skat har stået på i en årrække og findes ikke kun i ministerierne, men også hos bl.a. Nationalbanken, Det Økonomiske Råd og EU-Kommissionen. Ministerierne skal som andre prognosemagere altid arbejde med at forbedre prognoserne. Men at fejlskønnene skyldes politiske diktater, kan jeg afvise.