Danske agroproducenter bidrager til et bedre miljø
Danske agroproducenter har mødt langt større udfordringer end VKO-regeringens gamle lovforslag om 50.000 hektar sprøjte- og dyrkningsfrie bræmmer langs vandløb og søer.
Også uden at nogen røg ned i den økonomiske afgrund, sådan som visse medier og de højtråbende agro-propagandister Ppåstår igen og igen. I årene 1992-2008 levede den danske agroindustri faktisk fint med 190.000 hektar jord, som vi ikke måtte dyrke, og det var endda god omdriftsjord. Perioden med braklægning var affødt af EU-krav, som bræmmeloven er det i dag, men Fødevareministeriets økonomiske kompensation for bræmmerne er faktisk dobbelt så god, som den var for brakarealerne. Så mon ikke vi klarer den?
Galt afmarcheret
Der er medier og meningsmagere, der påstår, at bræmmeloven er at sidestille med ekspropriation. De er galt afmarcheret. For agroindustrien er landbrugsjord at betragte som et produktionsapparat på linje med maskinparken i industriens fabrikker. Dansk industri har magtet at indrette sig på trods af utallige begrænsninger og miljøkrav til produktionsapparatet, så mon ikke agroindustrien magter at køre videre trods tabet af nogle hektar dårlig engjord?
Slipper af med dårlig jord
Når de mest skingre propagandister påstår, at 50.000 hektar bræmmer hverken vil begrænse forureningen med kvælstof og fosfor eller dæmpe skadevirkningerne af sprøjtegifte i vandmiljøet, så er det indlysende løgnagtigt. Enhver, der har bare den mindste praktiske erfaring med moderne landbrug, ved, at der er en negativ miljøpåvirkning for hvert et kilo kemisk hjælpestof, man spreder. Endelig bør det nævnes, at vi faktisk er mange jordejere, der finder det ganske kærkomment at slippe af med nogle hektar dårlig jord nede langs bækken, hvor det er møgbesværligt at køre - og så endda til dobbelt pris i forhold til braklægningen. Må jeg ikke opfordre medier og manipulatorer til at dæmpe sig. Al den propaganda truer med at ødelægge det for os andre, der gerne yder vort bidrag til et bedre miljø.