Social ansvarlighed
Det offentlige bør gå til virksomheder, som faktisk beskæftiger lærlinge.
Der er ingen tvivl om, at der skal tages nogle initiativer, og at det altid er godt med nytænkning. Jeg kan bare ikke forstå, at vi skal i gang med nytænkning, når de nuværende initiativer ikke er ordentligt bundfældet mht. social ansvarlighed i samarbejde med kommunen/det offentlige. Som alle er bekendt med, er byggebranchen hårdt presset. Selv om enkelte firmaer har en del ansatte, er det ikke ensbetydende med, at de opgaver, som de udfører, kan indfri en kompetencegivende uddannelse til en lærling. Den nuværende ordning er efter min mening god. Det er tanken om i samarbejde med kommunen at udvise social ansvarlighed ved, at kun de firmaer, der benytter lærlinge, kan opnå kommunale opgaver. Min erfaring med dette krav er, at kommunen totalt ignorerer det, som står i udbudsmaterialet, og kun går efter billigst bydende. På baggrund af dette kunne man begynde med det offentlige i stedet for at straffe allerede hårdt pressede virksomheder. Men det er måske det letteste.
Gå i front
Man kan ikke sammenligne individuelle praktikpladskvoter med salget af CO2-kvoter, da de forskellige virksomheders tilgang af ordrer og ansatte varierer kraftigt fra uge til uge i disse tider. Set ud fra en bureaukratisk indfaldsvinkel vil det alt andet lige skaffe flere kommunale arbejdspladser til at administrere disse kvoter. Medmindre det er de private arbejdsgivere, der igen skal stå for skud. Oven i alt det øvrige administration, som vi i forvejen er blevet pålagt. Om ca. et halvt år skal Aarhus Kommune indgå nye samarbejdsaftaler inden for byggeri. Den nuværende aftale er indgået uden at skelne til det sociale ansvar. Hvis det offentlige mener dette samarbejde alvorligt, burde man gå i front for den sociale ansvarlighed ved at indgå samarbejdsaftaler med virksomheder i hver enkelt faggruppe, der - mindst inden for de seneste to år - har vist, at de beskæftiger lærlinge. Vi skal også passe på, at vi ikke giver de unge den opfattelse, at de bare kan forholde sig passive, når de er kommet ind på teknisk skole, fordi praktikpladserne kommer af sig selv. For ca. 20 år siden havde vi inden for murerfaget noget, som hed Elev Byg. Det gik bl.a. ud på, at de elever, som var i praktik i en mindre virksomhed, kom ud i en større i ca. fem måneder. Man kunne tænke sig samme ordning bare i offentligt regi: At kommunen sammen med de tekniske skoler i forbindelse med større byggeopgaver fik tilføjet som udbudskrav en praktikbemandingsaftale, som det firma, der vandt opgaven, forpligtede sig til i den pågældende byggeperiode. Dette kræver også en form for administration, som er mere positiv end den med pisken.