Kravene til nutidens lærer

»Det har været en overraskelse for mig, hvor meget mine elever har ”brug for mig” som menneske/rollemodel/ansvarlig voksen/”mor”/mentor. At man er en fagligt dygtig lærer, det har de bestemt respekt for, men det er læreren som menneske, de higer allermest efter,« sådan siger Helle, når hun som lærer med fire års erfaring ser tilbage på sin læreruddannelse. Nu er der et nyt bud på læreruddannelsens indhold, og som altid er der godt nyt og dårligt nyt. Ambitionen i udspillet er, at de kommende lærere (forhåbentlig) får et højere fagligt niveau, bedre pædagogiske og professionsrettede kompetencer, bedre vidensgrundlag, og at de er mere forberedt på praksis. Dette kan man kun bifalde. Det ser vi gerne. Hvilken læring fra uddannelsen har lærere brug for, når de står ude på Allingdam Skole i 4. b og underviser i dansk? Jeg har spurgt blandt lærere, der har været færdiguddannede i fire til seks år.

To skøn i minuttet

De tegner et billede af en profession, hvor der i høj grad er brug for mavefornemmelse, som når Mathilde skriver: »I etiske og opdragelsesmæssige situationer bruger jeg primært min mavefornemmelse - som jo grundlæggende styres af min egen opdragelse, mit menneskesyn og mine værdier.« Den slidte betegnelse ”mavefornemmelse” dækker over en kompleks proces. En lærer skal statistisk set foretage to skøn i minuttet, så det er en væsentlig kompetence at foretage kvalificerede skøn. Man må som lærer have en nogenlunde afklaret holdning til ”de store spørgsmål” i tilværelsen. Vi ved det jo: Sandhed er bedre end løgn, kærlighed bedre end had, medfølelse og empati bedre end grusomhed. Det ved vi, men hvordan kan andre tænke anderledes? Her giver pædagogikkens pragmatiske klasseledelse, inklusionsstrategier og læringsteorier ikke megen hjælp. Der er i høj grad brug for et fag i læreruddannelsen, hvor dannelsen er genstandsfelt. Et fag, der kan give - om ikke overblik, så et blik over kompleksiteten og mangfoldigheden i verden.

Nyttig basisviden

Skal man kvalificeret foretage skøn, så må man have en basisviden om de europæiske ideers historie, om filosofi, religion, vesteuropæisk kulturhistorie og om medborgerskab. Får man ikke det i gymnasiet, spørger nogen måske. Mit klare og korte svar er (baseret på 12 år i læreruddannelsen): Nej. Det gør man ikke. Derfor må man håbe, ønske og forvente, at en kommende læreruddannelse fortsat vægter et fag, der kan uddanne til en skoleverden, vi på ingen måde kan kende fremtiden for.

Nødvendig personlighed

»Det fag (KLM, der står for et indhold bestående af kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab) er virkelig et dannelsesfundament for mig. Jeg synes, jeg næsten hver dag har glæde af den viden, jeg fik i det fag. Jeg forsøger f.eks. altid at få min elever til at se det menneskesyn, der ligger bag de tekster, vi læser både i dansk, men også i samfundsfag.« Sådan lyder det fra læreren Helle, og det er helt på linje med lektor Helle Bjerresgaard, der siger det klart i ”Signalement af den gode og effektive underviser”: »Jeg kan konkludere mere entydigt, end jeg havde forventet, at lærerens personlighed er nødvendig - og dermed, at værdi- og holdningsbåret undervisning udgør forskellen på succesfuld og ikke-succesfuld undervisning.« Når den nye læreruddannelse skal uddanne ”dygtigere lærere”, må man fastholde det fagindhold, der er bærende for lærernes personlige dannelse og mulighed for at besidde de nødvendige personlige lærerkvaliteter: Social forståelse og omsorg, etisk bevidsthed og ansvarlighed, selvstændighed, sans for kvalitet og evne til kritisk vurdering samt sans for at anlægge skøn og perspektiv.