Annonce

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Ekspropriation til private formål

Hverken politikerne eller befolkning bør lade sig overbevise af enkeltstående sager i medierne om, at planlovens regler om ekspropriation bør ændres. Man er ikke retsløs, selvom man udsættes for ekspropriation. Der er stærke retssikkerhedsgarantier, når der eksproprieres - hvad der naturligvis er velbegrundet, da ekspropriation kan være et meget stort indgreb over for borgeren.

Dansk ret indeholder adgang til ekspropriation til forskellige, overvejende offentlige formål. Men der kan også i nogle tilfælde eksproprieres til fordel for private. Er det et problem? Svaret kan synes at være oplagt i tilfælde, hvor pressen kan berette om et ”overgreb” på en grundejer foretaget af en kommune til fordel for en anden privat, typisk større aktør end grundejeren. Man får indtryk af, at grundejeren er uden retsbeskyttelse. Tingene er ofte mere nuancerede. Det gælder også i denne situation. Planloven giver - kort fortalt - kommunerne adgang til at bestemme, hvordan ejendomme må udnyttes. Om man må bygge, hvad man må bygge, og hvad man må bruge bygningerne til. Det gør det muligt at planlægge for, hvordan en by skal udvikle sig - hvor skal der være boliger, børnehaver, indkøbsmuligheder, osv. Alt sammen til glæde for den gennemsnitlige borger og grundejer. Det er kommunalpolitikerne, der bestemmer, hvad man må som grundejer. Politikerne kan derimod ikke tvinge en grundejer til at foretage sig noget. Hvis grundejeren ikke vil være med til at realisere kommunens plan, sker der ikke noget. De planlagte boliger, børnehaver og indkøbscentre bliver ikke til noget. Det kan være et problem, f.eks. hvis der mangler boliger, børnehaver eller indkøbsmuligheder i et område. Derfor kan byrådet beslutte, at der skal eksproprieres, så dens planer kan virkeliggøres. Men hvorfor er det overhovedet nødvendigt at kunne ekspropriere fra private? Kan man ikke bare lade være med at virkeliggøre en plan, hvis ejeren ikke vil være med? I nogle tilfælde er svaret helt sikkert: Jo, det kan man godt. Men i en del tilfælde vil alternativet være dårligt for samfundet. Det gælder også i sager, hvor der er tale om, at kommunen vil ekspropriere til fordel for private. I en meget omtalt sag fra Haderslev ville en stor virksomhed etablere et logistikcenter nær motorvej E45. Det betød, at der skulle erhverves jord fra en landmand. Landmanden ville imidlertid ikke sælge - i hvert fald ikke til den pris, som kommunen tilbød. Herom senere. På den ene side stod landmandens grundlovssikrede ret til sin ejendom. På den anden side stod en stor virksomhed, der ville have jorden. Hvordan kan man retfærdiggøre en ekspropriation i den situation? Virksomheden havde som sagt brug for et logistikcenter som led i sin eksportvirksomhed. Ifølge planerne ville der blive en trafik på omkring 500 lastbiler i døgnet, når 1. etape stod færdig. To yderligere etaper forventedes hver for sig at generere en tilsvarende trafik. Hvor bør samfundet placere et sådant center? Tæt op ad en motorvej? Eller et andet sted - måske langt væk fra motorvejen - hvor man kan finde en landmand, der er villig til at sælge jord til byggeriet? Der var for mig at se gode grunde til, at kommunen var villig til at ekspropriere. Som sagen blev ”ført” i dagspressen, havde man indtryk af, at det handlede om, at man ville tage noget jord, som ejeren følte sig knyttet til. Indimellem har man mistanke om, at hvor stærk tilknytningen til en ejendom er, også i nogen grad kan bero på, hvor meget man kan få for at afstå den. Haderslev Kommune ville ”kun” betale ca. 27 mio. kr. for jorden svarende til 65 kr. pr. kvm. Det kan her indskydes, at før planen om logistikcenter var jorden formentlig omkring 20 kr. værd pr. kvm, måske lidt mere. Det forhold, at jorden tilfældigvis lå ved motorvejen, og at der blev vedtaget en plan om logistikcenter, betød altså en enorm værdistigning, som ejeren havde udsigt til at få udbetalt, skattefrit tilmed. Men ejeren ville som sagt ikke af med jorden - i hvert fald ville han have 88 kr. pr. kvm, dvs. ca. 37 mio. kr. for den, hvis han skulle sælge - og kæmpede sin sag i dagspressen med stor succes. Faktisk for stor succes. For til sidst fik virksomheden nok. Den ville formentlig ikke udstilles som en kæmpe, der trynede ”den lille mand”. Så den trak sin interesse tilbage. Og så fik piben ellers en anden lyd: Et par dage efter kunne man læse, at nu ville ejeren alligevel gerne medvirke til en ekspropriation - eller som han udtrykte det: Han og familien ”opgav” kampen. (Priserne på 65 henholdsvis 88 kr. pr. kvm har jeg fundet i dagspressen). Et andet - tænkt - eksempel kunne være et område, der ejes af f.eks. fem forskellige grundejere, hvor kommunen og de fire ejere er enige om, at der skal være f.eks. boliger eller et indkøbscenter. Skal den femte ejer kunne blokere for dette og - hvis det passer ham - dermed kunne forsøge at presse sig til en betaling, der ligger over markedsprisen for sin andel af jorden? Begge eksempler viser, at hvis kommunerne ikke har adgang til ekspropriation, bliver det muligt for nogle grundejere at forsøge at presse sig til en ublu pris, der ligger langt over markedsværdien. Og de viser, at der kan være gode grunde til, at man kan ekspropriere - også til fordel for private interesser. Det er også vigtigt for at kunne forholde sig spørgsmålet om ekspropriation, at man er klar over, at grundejeren har en række rettigheder, når der eksproprieres for at virkeliggøre en lokalplan. For det første kan ejeren klage over ekspropriationen til det uafhængige Miljø- og Naturklagenævn, hvor syv medlemmer udpeget af Folketinget, to højesteretsdommere og en embedsmand tager stilling til, om det er lovligt at ekspropriere, herunder om det vitterlig er nødvendigt at ekspropriere. Nævnet foretager det, der kaldes en fuldstændig prøvelse af, om der er grundlag for at ekspropriere, og den prøvelse er særlig intensiv, når der eksproprieres til fordel for private. Nævnet har flere gange fundet, at hensynet til grundejeren vejede tungere end interessen i f.eks. at kunne have en svæveflyveplads eller en golfbane i et område, eller at en virksomhed kunne udvide uden at skulle flytte. For det andet har grundejeren krav på fuldstændig erstatning. I første omgang tager en uafhængig taksationskommission stilling til, hvor meget det er, hvis ejeren og kommunen ikke kan blive enige. Hvis ejeren er utilfreds med taksationskommissionens afgørelse, kan han klage til en ligeledes uafhængig overtaksationskommission. Er ejeren stadig ikke tilfreds, kan han i alle tilfælde få prøvet sin sag ved domstolene i (mindst) to instanser. Det gælder både spørgsmålet, om ekspropriationen er lovlig, og om der er givet fuld erstatning. Det koster ikke noget at få sin sag behandlet af taksationsmyndighederne og Miljø- og Naturklagenævnet. Ved domstolene gælder de almindelige regler om sagsomkostninger. Man er derfor ikke retsløs, selvom man udsættes for ekspropriation. Der er stærke retssikkerhedsgarantier, når der eksproprieres - hvad der naturligvis er velbegrundet, da ekspropriation kan være et meget stort indgreb over for borgeren. Det skal måske afslutningsvis nævnes, at ekspropriationserstatninger er skattefrie med hensyn til ejendomsavancebeskatning. For en parcelhusejer er det selvfølgelig normalt lige meget, fordi der i forvejen er skattefrihed. Men når det drejer sig om landbrugsejendomme, er den en meget væsentlig fordel. Hvis man ellers gerne vil afhænde sin jord, kan det være en klar og kontant fordel, hvis kommunen vil ekspropriere. Som grundejer er man således ikke uden retsbeskyttelse, når kommunerne eksproprierer, og der er afgjort tilfælde, hvor samfundet har en klar interesse i at kunne ekspropriere til private formål. Hverken politikerne eller befolkning bør derfor lade sig overbevise af enkeltstående sager i medierne om, at planlovens regler om ekspropriation bør ændres. Specielt ikke sager, hvor de forskellige retssikkerhedsgarantier for borgeren endnu ikke er blevet prøvet af den pågældende grundejer.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Lars Løkke koster Danmark dyrt i brexit-forhandlinger

Anders Vistisen
Dårlig forhandlingstaktik og EU-leflen gør, at Danmark kan tabe milliarder efter brexit. Regeringen har hovedansvaret.

Blog: Hvordan kan S glemme, at partiet er født af hårdtarbejdendes kamp?

Harun Demirtas
Det er yderst farligt at tvinge sundhedspersonale til at tage et arbejde, de ikke har lyst til, da det i sidste ende kan gå ud over menneskeliv, som de hver dag holder mellem hænderne.

Trump har sejret: Ingen tør videreføre arven fra John McCain

Matthew Fallon Hinds
Senator John McCains død markerer samtidig dødsstødet for Republikanernes vision om en liberal verdensorden under amerikansk overherredømme.
Annonce
Djævlens bro fører til fransk Catalonien
Det rødgule catalonske flag vajer både på Pyrenæernes nord- og sydside. Men mens de fleste har hørt om det spanske Catalonien, er det franske Catalonien mindre kendt. 
Se flere
Bolig
Guide til fremtidens hygge-begreb: Med ikigai kan du give dit liv personlighed
Ikigai er en japansk livsvisdom, der handler om at søge mening med livet. Begrebet har eksisteret siden oldtiden, men er i dag ved at overgå hygge-begrebet. Her er nogle gode råd til, hvordan du selv kan bruge ikigai i indretningen. 
Se flere
Den 13-årige Emil Bengtsson krammede sin gode ven i stilhed, da de fik at vide, at deres fælles hjem skal lukke
Emil Lundgård Bengtsson kan finde på at true og sparke pædagogerne på døgninstitutionen Dalgaarden. De kan til gengæld finde på at holde ham fast og fjerne ham med magt. Alligevel håber han, at de flytter med, når han snart skal forlade sit hjem igennem mere end to år. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her