Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Afvikl den usunde tilskudsmølle

I JP 30/1 påpeger Jochum Kirsebom det hovedløse i fortsat at pumpe milliarder af gode danske kroner i vindmølleindustrien og -ejerne.

Jeg kan ikke vurdere, om JK's tal på yderligere 56 mia. kr. frem til 2020 er rigtigt, men tocifrede milliardbeløb er der tale om. Så må landets børn, gamle og de socialt marginaliserede igen holde for.

Til gengæld får de lov til at købe Europas dyreste elektricitet, der fortsat stiger i pris, meget grundet den uansvarlige politik på el-området, som skiftende regeringer og folketing fremturer med. Nu begynder de alvorlige gener og sygdomsfølger for vindmøllenaboer at melde sig herhjemme og i udlandet, som får smidt kæmpevindmøller ved skellet uden sundhedsdeklaration.

De er skadelige. Men ingen forskning udføres i Danmark.

Professor Kerstin Persson Waye fra Göteborgs Universitet bekræftede det ved et velbesøgt møde i Halsnæs Kommune. Mange møllenaboer har forladt eller overvejer at forlade hus og hjem.

Men der er lyspunkter. Dong Energy besluttede i sidste uge at opgive et forsøgsprojekt med 40 MW kæmpemøller i Kappel på et naturskønt sted nær beboelse og strand. Dong har indset, at kæmpevindmøller hører hjemme på havet, og at de såvel kan som skal testes der.

Det kan gøres, hvis man tager menneskelige hensyn. Den beslutning giver baghjul til Vestas og Siemens, som stædigt, med Miljøstyrelsens opbakning og Sundhedsstyrelsens blinde øje, trodser al saglig dokumentation om skadevirkningerne. Hvad hjælper det at bilde folk ind, at vindmøllerne er ”grønne” til gavn for kommende generationer, når nabobeboerne bliver syge her og nu? Især børn og gamle.

Grønnere alternativer


Som JK påpeger, findes der mange meget grønnere alternativer, som bare er holdt nede af olie- og vindmølleindustriens lobbyister, måske med lidt passende erkendtligheder i ny og næ til vennerne?

Regeringen og Folketinget må træde i karakter og - som Spanien og andre lande - afvikle den usunde tilskudsmølle til denne ene industri og ejerne - hvor pengene havner i de store pengetanke i udlandet.

Jordvarme, bølgeenergi, geotermi, bioenergi, solenergi og meget andet er langt mere stabile end den evigt svingende vindkraft, der altid kræver, at andre energikilder skal være i beredskab.

Vestas' skæbne i disse tider er skriften på væggen.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Giv bonus til velfærdens fronttropper

Signe Munk
Folkene på gulvet er værdifulde. Sådan lyder det tit fra politikerne, men det afspejles ikke på lønsedlen. Intet under at unge vælger universitetet.

Blog: Dyb krise satte fut i ytringsfriheden

Mikael Jalving
Sandhed er kun sandhed, når den bliver prøvet, trænet og praktiseret på skrift og i tale i mødet med fejltagelser og lyse indfald.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her