Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Fordommene findes i psykiatrien

Ingen bryder sig om at blive behandlet dårligt eller overhørt, når de er syge og søger hjælp i det danske sundhedssystem.

Men for psykisk syge sker det desværre. Stigmatisering foregår nemlig også i psykiatriens egne rækker.

Mennesker, der vælger at arbejde med psykisk syge, gør det ud fra et tydeligt motiv - nemlig ønsket om at hjælpe og helbrede. Det er min erfaring efter at have arbejdet på psykiatriske afdelinger i 25 år. Men dette professionelle psykiatriske behandlingssystem med alle sine gode intentioner er ikke evigt godt. Nej, det system, jeg repræsenterer, har svagheder, der ligefrem bidrager til stigmatisering.

Vi svigter patienterne, når vi er fortravlede og mangler menneskeligt og fagligt overskud. Når vi begynder at opfatte patienten som et ”problem” frem for ”et menneske med et problem”. Når vi overser depressionen hos den ældre, ensomme patient, eller når psykologiske følger af fysiske traumer negligeres, blot fordi patienten kan stå på benene igen. Vi stigmatiserer, når vi afviser at behandle misbrugerens psykiske sygdom, selv om den er med til at vedligeholde misbruget.

Problematisk struktur

En stor del af problemet ligger også i sundhedssystemets struktur, der stigmatiserer, når en kvinde over 38 år ikke kan få tilskud til psykologbehandling for sin angstsygdom, mens en kvinde under 38 år godt kan. Tænk, hvis det samme kriterium gjaldt behandling for brystkræft. Eller når en patient skal vente seks måneder på at komme i behandling hos en praktiserende psykiater.

Men den måske mest betydende diskriminering af psykisk syge afspejles i de politisk fastsatte budgetter til sundhedsvæsenet. Hvad er forklaringen på, at psykiatrien kun skulle have en bevillingsstigning på 15 pct. fra 2000 til 2011, når de fysiske sygdomme fik et løft på 45 pct. i samme periode?

Vi er mange, der har en fælles og brændende interesse i at løfte psykiatrien: patienter, pårørende og medarbejdere i sundhedsvæsen og socialsektor. Lad os tale med en fælles, klar og anerkendende røst om det livsvigtige, men betrængte område, som psykiatrien er. Vi kan gøre det bedre, og de gode viljer er der. I rigt mål.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Et kompromis mellem flygtningsynspunkter
Situationen omkring flygtninge med midlertidig opholdsstatus og deres adgang til at arbejde er tilsyneladende gået i hårdknude.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Social dumping? Det svineri vil vi ikke have her.

Louis Jacobsen
Når man arbejder som underentreprenør for Københavns Kommune, skal der ikke udføres social dumping. Det vil sige, at der skal lønnes efter de landsdækkende overenskomster.

Blog: Afpresning er ikke bare kriminelt, men politisk

Erik Winther Paisley
Det er måske eneste gang, jeg skriver disse ord, men nu må staten hævde sit territorium - og vise banderne, hvem der bestemmer.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her