Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Vindmøllespin

Vindmølleindustriens vicedirektør, Jakob Lau Holst, påstår i JP 22/11, at vindmøller er højteknologi.

Mon han selv tror på sit spin? Møllerne er måske nok i dag forsynet med diverse ekstern højteknologi, men selv er de nøjagtig lige så lavteknologiske, som da de sammen med storken sad på bondens tag indtil for omkring 60 år siden.



Verdensfrelsen i menneskeregi fremmes imidlertid ikke ved at bombe mennesker tilbage til energiteknologisk stenalder.



Skulle vicedirektør Holst få anfægtelser i retning af CO2, så udgør denne livsvigtige luftart faktuelt blot 0,4 promille - altså under en halv tusindedel - af klodens atmosfære. Der er af balancehensyn mere brug for at bevare den end for at grave den ned.



Et moderne, højteknologisk samfund har kun brug for konstant, vejruafhængig, betalbar strøm til tiden, ikke diverse politisk korrekt, fordyrende minimalpjat.



Så hvis De, vicedirektør Holst, er så fast i troen på højteknologien, så få lige vindmøllerne til at lave strøm, når det ikke blæser.



Kan De klare denne præstationsfremmende foranstaltning - men også kun i så fald - vil jeg næsten love at tro på hvad som helst, De siger, selv om det så måtte være, at Månen er lavet af en grøn ost.



Uffe Lindum, Bjeragervej 19, Odder

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen