Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Ingen grund til at rehabilitere McCarthy

Morgenavisen Jyllands-Posten bragte 22/11 en kronik om mccarthyismen (”Gensyn med et koldkrigsfænomen”) af Jens Gregersen. Da jeg er nævnt som forfatter til to artikler om dette emne, som han kritiserer, vil jeg gerne komme med et par kommentarer.

Gregersens opfattelse synes at være: Senator Joseph McCarthy hævdede, at der var kommunistisk infiltration og spionage i USA's udenrigsministerium - der var kommunistiske spioner, ergo havde han ret. Det lyder logisk, men sandheden er lidt mere nuanceret.



Der var en betydelig tilstedeværelse af kommunister i den amerikanske statsadministration i 1930'erne og under Anden Verdenskrig. Et stort antal af disse blev hvervet som agenter for de sovjetiske efterretningstjenester, og de udførte spionage mod bl.a. centraladministrationen, forsvarsindustrien og atombombeprojektet.



Loyalitetsprogram



Truman-administrationen indførte et loyalitetsprogram i 1947 for at holde kommunister ude fra statsadministrationen, og i 1949 blev ledelsen af det amerikanske kommunistparti retsforfulgt. Det er således ikke korrekt, når Gregersen siger, at Truman intet gjorde ved problemet, men præsidenten var også optaget af, at man beskyttede de borgerlige rettigheder og ytringsfriheden.



Joseph McCarthy var en del af det republikanske partis kampagne for at erobre magten i 1952 ved at udnytte frygten for kommunismen.



Hans anklager var ofte groteske og absurde. Han kaldte demokraternes 20 år ved magten for »20 års forræderi« (de fik USA gennem den store depression, kom sejrrigt ud af Anden Verdenskrig og inddæmmede Sovjetunionen). Han hævdede, at udenrigs- og forsvarsminister George Marshall var en del af den store sammensværgelse (han var stabschef for USA's væbnede styrker under Anden Verdenskrig og ophavsmanden til Marshall-planen).



Han latterliggjorde udenrigsminister Dean Acheson, der var en stærk antikommunist og en af fædrene til Nato, og senator William Fulbright, manden, der lagde navn til det amerikanske studenterudvekslingsprogram.



McCarthy er sandsynligvis den, der har skadet antikommunismen mest. Pga. hans uansvarlige opførsel så mange med skepsis på folk, der forsøgte at afsløre kommunismens forbrydelser.



Da jeg i tre kronikker i Berlingske Tidende i 1999 omtalte de nye afsløringer om den kommunistiske spionage i USA, blev jeg kaldt for McCarthy-sympatisør af journalisten Leif Blædel. Det er derfor ejendommeligt, at Gregersen forsøger at rehabilitere McCarthy og dermed giver anti-antikommunisterne et godt argument i hænderne.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen