Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Ingen ønsker tv-tvang

Jyllands-Postens leder retter 14/11 et usædvanligt aggressivt angreb på tv-branchen.

Det synes at være en branche, hvor tv-stationer og -distributører i fællesskab tvangsfodrer de stavnsbundne kunder med komplet ligegyldige tv-kanaler, som alene er sat i verden for at tjene som pengemaskiner for de grådige forretningsfolk.



Jeg kan godt forstå, hvis der er læsere, der er forargede. Det tror jeg også, at jeg ville blive, hvis det ikke er, fordi jeg som administrerende direktør i YouSee har et helt andet billede af sagen.



Anledningen er, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har udsendt en analyse af tv-markedet. Heri konstaterer styrelsen, at mange tv-kunder ønsker mere frit valg af tv, og at den hurtigste måde at opnå det på, er ved at gennemtvinge det ved et lovindgreb i Folketinget.



Kundernes ønske



I YouSee er vi 100 pct. enige i analysens baggrund. Der er brug for flere valgmuligheder, for det ønsker kunderne. Vi er bare ikke enige i, at det skal ske med et statsligt indgreb.



Tv-pakker er i dag langt det mest udbredte produkt på markedet for tv-distribution. Det er en arv fra etableringen af antennefællesskaber i forrige århundrede, og det er en forretningsmodel, som gennemsyrer alle kontrakter og forretningsmodeller i branchen.



Vi har som branche brug for at vikle os ud af disse nedarvede bindinger og begrænsninger, når vi skal skabe mere valgfrihed. Det er vi faktisk i fuld færd med, og ikke kun fordi vi gerne vil. Den teknologiske udvikling muliggør det, og vi bliver nødsaget til det, hvis vi skal gøre os håb om at klare de udfordringer, som hele branchen står overfor.



I YouSee har vi for kort tid siden lanceret ekstrakanaler, som giver kunderne mulighed for at supplere deres grundpakke med kanaler efter eget valg, og der skal ikke betales særligt kortgebyr for at kunne vælge frit. Der er 70 kanaler at vælge mellem, men man skal vælge minimum fire. Vi vil videre; minimumskravet om fire kanaler skal væk, uden at priserne på de enkelte kanaler må stige alt for meget, og mere vil følge derefter.



Moderne fladskærme har adgang til internet, og det giver teknisk mulighed for at se tv fra en hvilken som helst tv-udbyder over hele verden. Af samme grund ser vi i øjeblikket store aktører som Sony, Google, Warner m.fl. foretage de indledende øvelser til at begynde at sælge tv- og filmindhold over nettet direkte til den enkelte forbruger.



Dansksprogede kanaler



Vi mener, at der i en sådan situation stadig er brug for lokale distributører, som satser på en forretningsmodel med et højt indhold af dansksprogede kanaler og produktioner.



Det er den fremtidssituation, vi og resten af den hjemlige branche forbereder os på i disse år. I den situation har vi mindst af alt brug for statslig indblanding baseret på en spørgeskemaundersøgelse, hvor 9 ud af 10 helt forventeligt vil sige, at de gerne vil fravælge kanaler, hvis de kan spare penge herved.



Vi har i øvrigt spurgt avisabonnenter, om de vil fravælge sektioner i den daglige avis, hvis de havde mulighed for det. Det vil halvdelen. Hvis man bruger samme sprogbrug og argumentation som i omtalte leder 14/11, kunne man passende spørge: Er avisabonnenterne så ”pekuniært malkekvæg” for avisudgivere, og bør avisudgivelse reguleres yderligere af Folketinget?



SVAR



Sammenligningen med avisens sektioner holder ikke. Den kritiserede prispolitik svarer til, at man ikke kunne abonnere på Jyllands-Posten uden eksempelvis samtidig at skulle abonnere på Berlingske, Horsens Folkeblad, Midtjyllands Avis, Nordjyske, Tipsbladet og Bo Bedre.



Redaktionen







I den situation har vi mindst af alt brug for statslig indblanding baseret på en spørgeskemaundersøgelse, hvor 9 ud af 10 helt forventeligt vil sige, at de gerne vil fravælge kanaler, hvis de kan spare penge herved.



Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen