Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Regulering af landbruget

Udviklingen har ikke gjort landbrugserhvervet mere robust, og EU er end ikke begyndt at overveje hvorfor.

Der vel efterhånden kun 8.000-9.000 heltidslandmænd tilbage i Danmark. For hver krise skrumper antallet, og det vil fortsætte, hvis ikke markedet underkastes en eller anden form for regulering. Det er ikke kun finansmarkedet, man ikke har lært at styre endnu. Det er derfor glædeligt, at den nye regering i modsætning til den afgående ønsker dialog med erhvervet og har øje for dets potentiale. Den afgående regerings ”Grøn Vækst” var en katastrofe, og landbrugets nye toporganisation, Landbrug & Fødevarer, har ikke fundet sine egne ben endnu. Også dét ser det ud som om, man har forstået.



I en verden, hvor befolkningsmængden er vokset fra 6 til 7 milliarder på blot 11-12 år, og hvor nødvendigheden kalder på alternativ energiproduktion, er det vel også snart på tide at få genetableret respekten for landbruget samt påbegynde afvikling af et kvælende bureaukrati og et utal af tvivlsomme regler og forordninger.



Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen