Grundloven står urokkelig
Internationale konventioner skal overholdes, skriver Herluf Hansen 22/11 i et indlæg, som jeg ikke skal kommentere ud over på et enkelt punkt.
H skriver: »Hvis dansk lov, endog grundloven, måtte stride mod EU's bestemmelser, er det dansk lov, der må bøje sig.«
Det er en almindelig opfattelse, vist nok også i store dele af den juridiske verden. Men ikke desto mindre er det forkert. Grundloven kan ikke overløbes af hverken dansk lovgivning eller af indgåede konventioner i Folketinget. Grundloven står urokkelig, indtil det danske folk måtte ændre den, jævnfør grundlovens regler herom. Da grundloven som en af de vigtigste bestemmelser garanterer Folketingets ukrænkelighed og det enkelte folketingsmedlems suverænitet i form af forbuddet mod at rette sig efter andres anvisninger, så kan indgåede konventioner kun holdes i den udstrækning, de er i overensstemmelse med det til enhver tid siddende tings vilje.
Man skal holde, hvad man lover, men ikke nødvendigvis hvad andre har lovet - det er vel reglen for alle mennesker. For et folketingsmedlem er det derimod ikke et frit valg - tingets medlemmer må kun holde, hvad andre har lovet, hvis det samtidig er i overensstemmelse med egen overbevisning.