Fejlinvesteringer for milliarder

Kommunerne er i fuld gang med at forebygge oversvømmelser i forbindelse med monsterregn. Der bliver netop nu lagt planer for investeringer for mange milliarder kroner. Der er ikke noget overblik over de samlede investeringer, men et meget stort tocifret milliardbeløb er ikke urealistisk.

Der er et stort tidspres, fordi den regn, vi forventede ville komme en gang hvert 100. år, tilsyneladende nu kommer hvert andet år. 100 års-hændelsen er blevet til en 2 års-hændelse.

Der er derfor en klar fornemmelse af, at det haster med løsninger, og der er derfor en meget stor risiko for, at der med en traditionel tilgang bliver lavet fejlinvesteringer i milliardklassen. Som eksempel bliver der investeret massivt i såkaldt separat regnvandskloakering, dvs. at der lægges særlige kloakrør i jorden til regnvand, så regnvandet f.eks. kan ledes direkte i havet.

Men det er ikke fremtidssikret tænkning at plastre alle vores byer til med kloakrør på gammeldags manér. Regnvandet er en værdifuld ressource, som kan berige såvel haver som de grønne områder i byerne.

Overskydende regnvand

Meget af regnvandet kan håndteres i haverne, og når der er monsterregn, skal haveejerne have mulighed for at lede det overskydende regnvand ud i grønne kiler, der er etableret i forbindelse med veje og byernes grønne områder, der derved bliver til nye rekreative blågrønne områder.

Problemet er, at når der investeres intensivt i separat kloakering, undergraver man de lokale løsninger på regnvandsproblemerne, fordi haveejerne skal betale for tilslutning til kloakkerne i stedet for på lokale løsninger. Risikoen er, at man fjerner ethvert økonomisk incitament hos haveejerne til at håndtere regnvandet i haven, hvis først der er separatkloakeret for milliarder.

Kommunerne er meget interesserede i de alternative og billigere løsninger. 27 kommuner har henvendt sig til Haveselskabet med et ønske om samarbejde om netop sådanne løsninger. Men problemet er tidspresset, for de intelligente løsninger kræver tid og tværgående samarbejde. Miljøministeriet støtter sådanne løsninger, bl.a. gennem et partnerskab med Haveselskabet om håndtering af regnvand i haver og parker.

I dialog med haveejerne

I praksis skal kommunerne i tættere dialog med borgerne og haveejerne, der allerede viser en stigende interesse for lokale løsninger. Haveejernes investeringer er i de fleste tilfælde begrænsede. Det kan f.eks. være at forsænke græsplænen, så der kan opsamles vand i forbindelse med monsterregn, hvorefter regnvandet vil sive ned og fordampe. Det kan også være at etablere beholdere og faskiner under jorden, hvor regnvandet opsamles og genbruges og langsomt trænger ud i jorden.

Det kræver handling

Vores nye miljøminister, Ida Auken, har givet håndtering af regnvand topprioritet. Ministeren har varmt støttet decentral håndtering af regnvand. Og tak for det. Men det kræver handling.

Her er ministerens nye rejsehold vigtigt. Det kan fortælle kommunerne, at separat kloakering er den sidste udvej, når der ikke er andre muligheder. Det må hellere være i dag end i morgen, så vi ikke laver milliardstore fejlinvesteringer i løsninger, der skal holde de næste 50-100 år.