Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Folkekirken mangler traditioner

Folkekirken har ikke en demokratisk valgtradition, og det direkte valg er savnet.

I JP 9/11 advarer sognepræst Ole Juul mod at adskille stat og kirke. Spørgsmålet aktualiseres af folkekirkens vigende medlemstal, debatten om grundlovsændring, kirkeforfatning med kirkeråd og et kirkemøde. Hvem skal sidde der, og hvem skal vælge dem? Mange spørgsmål kan rejses, men skal menige folkekirkemedlemmer blande sig i det, eller er det forbeholdt gejstlige og særligt udvalgte?

Ole Juul giver et flot billede på den fri og lige adgang til nadverbordet for bumsen, studenten og dronningen og omtaler, at vort folkestyre og demokrati er tæt forbundet med kristendommen.

Her halter det. Folkekirken har på ingen måde et demokrati, som det vi kender i det øvrige samfund. Det medfører naturligvis, at det almindelige folkekirkemedlem tager afstand og overvejer sit medlemskab og spørgsmålet om, hvorvidt staten skal finansiere kirken.

Forud for næste menighedsrådsvalg er der tilsyneladende frygt for, at for få har lyst til at deltage i valget og det efterfølgende arbejde. Man mangler fem-seks kirkeinteresserede personer i sognet. Hvorfor vil man ikke deltage i beslutningsprocessen om folkekirken? Til kommunalvalget er der ingen problemer.

Kampvalg i folkekirken


Vedrørende valget har folkekirken ikke en demokratisk tradition. I stedet for en valgtradition, som man kender fra kommunerne, taler man i folkekirken om kampvalg (ikke valg), hvis nogen formaster sig til at aflevere en liste ud over den, som inderkredsen har aftalt. Her har det menige folkekirkemedlem, der finansierer kirken, dog i det mindste stemmeret.

Når det kommer til valg af diverse udvalg og råd, ophører det moderne demokrati imidlertid; her ligner det fortidens stænderforsamlinger. Kun menighedsrådsmedlemmer har stemmeret, og antallet af menighedsrådsmedlemmer i et sogn er ulogisk. Et sogn med 1.000 medlemmer vil typisk have fem menighedsrådsmedlemmer (stemmer) og et med 7.000-8.000 12 stemmer.

Forud for seneste revision af valgreglerne var der endog nogle, heriblandt Landsforeningen af menighedsrådsmedlemmer og stifter, der mente, at valgbarhed til provstiudvalg og stiftsråd var forbeholdt menighedsrådsmedlemmer. Heldigvis forhindrede ministeren en så tåbelig begrænsning af demokratiet. Skal man have siddet i et byråd for at komme i Folketinget? Lad os få direkte valg.

Direkte valg er velegnet


Jeg sidder såvel i provstiudvalget for Favrskov Provsti som Århus Stiftsråd, men ikke i et menighedsråd. Jeg tillader mig jævnligt at snakke med og kan ikke forstå, at menighedsrådsarbejde bedre kan kvalificere beslutningstagere vedr. nybyggeri, byplanlægning, bygningsvedligeholdelse, forpagtningsaftaler, hjælp til administrative opgaver m.v. end mange andre uddannelser og erfaringer. Ethvert medlem af folkekirken bør naturligvis være valgbart, det direkte valg er velegnet til sortering.

Kirkeskat er et emne for sig, man kan tro, at den går til den lokale kirke, men nej, bag lukkede døre afgøres, hvad stiftet har behov for, og hvad landskirken har. Lad os dog få åbenhed om, hvad kirkeskatten går til.

En af de ting, der mangler for at højne interessen for det kirkelige arbejde, er det direkte valg. Derfor bør alle vi, der interesserer os for folkekirken, arbejde for, at der fremover fastlægges en dato, hvor der er direkte valg til menighedsråd, provstiudvalg og stiftsråd, og hvor alle medlemmer af folkekirken har stemmeret. Det kan medvirke til at sætte folkekirken i centrum og forhåbentlig skabe forståelse for, at det nuværende forhold mellem stat og kirke er godt, men trænger til et eftersyn og en demokratiseringsproces. Kirkelige råd og udvalg bør derfor tage initiativer, der sikrer en bred orientering og debat.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.