Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Nu er rødvin sundt

Jeg hørte 13/11 radioens transmission fra Brande Kirke. Præsten fortalte, at han først havde læst, at rødvin var usundt, men nu havde han netop læst i avisen, at det er sundt. Det var han glad for.

Det er jeg også, for nu håber jeg at spare den nye afgift på 3,5 kr., som regeringen ellers havde planlagt at lægge på en flaske rødvin. Finansminister Bjarne Corydon har sagt, at han gerne vil have flere afgifter ind, men at folkesundheden ligger ham endnu mere på sinde, så han vil sikkert afstå fra den nye afgift og fjerne rødvin på listen over usunde fødevarer.



Det var et meget opbyggeligt budskab, jeg tog med fra højmessen, så jeg kunne godt bære over med, at radioen snød mig for den sidste salme og postludiet. Den skal vel også spare. Og da den nye kulturminister ikke kan lide kirkemusik, bliver det nok ikke bedre på dette punkt.



Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen