Farverig politik
Dansk politik anno 2011 er bestemt ikke grå og trist. Dansk politik er farverig.
Vi har lige fået en rød regering, som vandt magten med gyldne løfter om en rød og grøn politik. Det viser sig nu efter valget, at den fører en blå økonomisk politik. At nogle kommentatorer er begyndt at kalde den radikale regeringspartner for det lilla parti, er ikke overraskende.
Aftalerne om finansloven for 2012 indeholder højere afgifter på bl.a. bilkørsel, drikkevarer, usunde fødevarer og reklametryksager. For at gøre afgiftsforhøjelserne mere spiselige (drikkelige!) kaldes nogle af dem for grønne afgifter.
Provenuet af afgiften på reklametryksager skal bl.a. bruges til grønne checks til lavindkomstgrupper. En voksende del af danskernes energi skal komme fra vindkraft og andre grønne energiformer. Det ligger i luften, at kravene om rentabilitet til nye investeringer godt kan sænkes, hvis man kalder investeringerne for grønne.
Regeringen har netop aftalt med Enhedslisten, at der skal indføres strengere kontrol med sort arbejde, bl.a. det arbejde, der udføres af virksomheder, som beskæftiger østeuropæisk arbejdskraft.
Hvorledes de gule fagforeninger ser på dette initiativ vedrørende social dumping, har vi endnu ikke hørt om.
De danske vælgere håber, at det vil lykkes at få styr på økonomien og at få genoprettet tilliden til fremtiden.
Under den europæiske gældskrise her i november ser det hele nok lidt gråt ud. Håbet er dog lysegrønt.