Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Hvordan fastholder vi talentet i dansk forskning?

I denne uge offentliggjorde det nye uddannelsesministerium en evaluering af forskerkarriereveje i Danmark.

Evalueringen tegner et billede af en forskerverden med generelt uklare og meget usikre karriereveje. Unge forskertalenter står et langt stykke ad vejen helt alene og har ingen eller kun beskeden vejledning fra f.eks. deres institutleder. Rapporten konkluderer blandt andet direkte: »Mange forskere ved ikke, hvilke kriterier der er for forfremmelse, og mange har ikke drøftet deres videre karriere med deres nærmeste leder.«

Spørgsmålet er, om det er en situation, vi fortsat kan leve med i en global vidensøkonomi som den danske. I Det Frie Forskningsråd mener vi, at der skal langt større fokus på karriereveje i forskningsverdenen. Det er helt afgørende, at dygtige studerende og unge forskere, der har talentet og gejsten, kan se en vej og en overskuelig fremtid inden for forskningen. Ellers kan vi ikke gøre os forhåbninger om, at de bedste hoveder rekrutteres til forskningen og skaber de forskningsresultater og den nye viden, som vi alle skal leve af både i morgen og om 30 år.

Regeringen har i sit oplæg til finansloven netop prioriteret 113 mio. kr. ekstra til karriereprogrammet under Det Frie Forskningsråd, Sapere Aude. Her har vi etableret et program med tre trin, der tegner en vej for eliten i dansk forskning, og det er en stor succes. Vi har nogle meget højt kvalificerede ansøgere og har fået sat gang i en række meget talentfulde forskeres karriere.

Behov for flere tiltag


Men et enkelt tiltag er ikke nok til at ændre det tydelige billede, der tegnes af rapporten. Der er behov for en nyorientering af kulturen i forskningsverdenen for at fastholde talentmassen. Når der i dag er mange andre muligheder for højtuddannede med forskerinteresse både i det private og andre steder i det offentlige, nytter det ikke noget, at universitetet karrieremæssigt fremstår som et uigennemskueligt og højrisikabelt alternativ.

I dag er der allerede et markant øget fokus på at vejlede og motivere de unge forskere på universiteterne. Men der er behov for at gøre endnu mere for at klargøre strukturerne og kriterierne for karriereudviklingen.

Evalueringen peger helt tydeligt på, at der skal ske yderligere tiltag i hele forskningssystemet, for at en forskerkarriere kan fremstå attraktiv sammenlignet med øvrige karriereveje.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.