Ren bananrepublik
Der skrives så meget om Italiens fallerede økonomi for øjeblikket.
Med mit insider-kendskab til dette ellers så smukke land, disse levende og humoristiske mennesker, må jeg sige, at der er en enorm mafia-udnyttelse af alle midler. Også de midler, som går til EU-fælleskasserne.
Og så er det et land, som har stor tradition for, at der skal betales under hånden. Og det er blevet værre de seneste år. Mit sidste kendskab er, at mange private læger og tandlæger kun modtager betaling uden regning og dermed uden om samfundet/skattevæsenet, Guardia di Finanza.
De er fuldt ud på højde med resten af Europa mht. udbredelse af digitale systemer, så det må være moralen, den er gal med. De rige bygger deres egne villaer uden at spørge de respektive kommuner og myndigheder osv.
Det er en ren bananrepublik, desværre.