Drøm eller virkelighed for Karen Hækkerup?
JP omtaler 8/11 en undersøgelse, der dokumenterer det uhyggelige omfang af social kontrol blandt indvandrere i Danmark. Integrationsminister Karen Hækkerup udtaler i artiklen: »Jeg havde overhovedet ikke drømt om, at det var så slemt.«
Lad mig opfordre Karen Hækkerup og alle andre til at læse Ayaan Hirsi Alis stærkt bevidsthedsudvidende bog ”Nomaden”. Den giver et fantastisk indblik i forholdene for særligt de unge kvinder blandt de muslimske indvandrere og den umenneskelige og kvindefjendske sociale kontrol, de lever under.
Hvis Karen Hækkerup havde læst denne bog, ville hun hverken have været overrasket eller overladt til drømme om en bedre virkelighed end den aktuelle.
Christian Provstgaard, Mandalsvej 30, Aarhus N