Først familiens opgave

Der er ingen tvivl om, at nødkald giver raske, enlige ældre tryghed, men hvorfor er det kommunen, der skal rykke ud, hver gang den raske ældre falder?

Det er dog mere rimeligt, at familien bliver alarmeret og undersøger sagen. Hvis der ikke er tale om blod og brækkede lemmer, så kan familie, venner og naboer nok få den ældre på højkant. Det burde kunne ske så hurtigt, at den ældre undgår angst, sult og tørst - og måske også indlæggelser. Har faldet alvorlige konsekvenser, må Falck tilkaldes.

Falck får ofte henvendelser fra borgere, der ønsker nødkald, men en sådan ordning har organisationen ikke. Derimod kan man købe sin egen faldalarm - på nettet ses priser på ca. 1.000 kr. Det må kunne gøres billigere, og det burde være en kommunal opgave at have overblik og råde de ældre. Og måske sælge alarmerne.

Nogle af dem vil selv have råd til at købe en faldalarm. Den skal kunne rumme fem-otte telefonnumre, som ringes op i rækkefølge, hvis den første ikke tager telefonen.

Mobiltelefoner er næppe velegnede som faldalarm, for hvilken knap trykker man på, når man er faldet og måske er forvirret? Hvis man overhovedet har mobilen hos sig. Faldalarmen kan fås til at hænge i snor om halsen - og endnu bedre: som armbånd. Hjælpen tilkaldes med ét tryk.