Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Politik for pengenes skyld

De mest foragtede parlamentarikere i Europa er de italienske, der er de højest lønnede.

Politikerne bliver ringere, fordi de ikke laver andet. De fleste har ikke fået lov at vise, at de duer til noget, inden vi giver dem tillidsposter.



Jeg har hele mit liv gerne villet være konservativ.



I Estrups tid bestod partiet - og de fleste partier - af agtede mænd. Sådan var det indtil VKR-regeringen under Hilmar Baunsgaard.



Læs Mads Eg Damgaards bog ”Lille bid af ægget, Mads” (1990). Han var en dygtig industrimand, der også tog en tørn i politik. Men han måtte erkende, at hans virksomhed ikke kunne bære fraværet.



Nogle kan måske huske Edward Tesdorpf til Gjorslev.



Han var konservativ folketingsmand 1947-1957 og sad derefter mange år i De Konservatives hovedbestyrelse. Når han havde ærinde i København, tog han med godsets mælkebil ind om morgenen. Så fik han snakket med chaufføren og fik på den måde jordforbindelse.



Det gik over. De Konservative fik nogle grå eminencer. Men det drømte ikke om selv at søge mandater. I stedet sendte de nogle københavnske småsagførere, Poul Schlüter, Erik Ninn-Hansen ...



Nu er det typiske folketingsmedlem »En ung kvinde af begge køn«, som et fhv. europaparlamentsmedlem og folketingsmedlem skriver i sine erindringer, der udkom i foråret.



Politikere bliver sårbare

Politikerne bliver sårbare. Resultatet bliver smudskampagner, der må borttage ethvert hæderligt menneske lysten til at lade sig vælge.



I dag er det en hæderlig mand som Anders Samuelsen, der har gjort det menneskelige at hjælpe sit fjols af en søn.



Eller en Pia Kjærsgaard, der skal hænges op på en skrøne om, at hun for 10 år siden har betalt penge under bordet for et forfaldent sommerhus på Santorini på 49 kvm. Det eneste, skrønen bygger på, er, at hun lånte flere penge i villaen i Hellerup, end hun gav for sommerhuset. Resten har hun vel brugt til modernisering. Og så forlanger en københavnsk sprøjte, at hun skal have opbevaret kvitteringer 10 år tilbage.



Og for nogle år siden måtte en yngre politiker ikke gøre noget så menneskeligt som at drikke sig fuld en varm sommerdag i Tivoli.



Karriere for karrierens skyld

Man fratager dygtige folk lysten til at lade sig vælge for andet end pengenes og magtens skyld.



Vi får en kvidrende statsminister, der har levet sit liv i det internationale politiske jetset og er gift ind i Europas mest imponerende pamperfamilie. Ligesom sin forforgænger har hun aldrig haft andet mål end en karriere for karrierens skyld. Der er langt til Stauning.



Enkelte kampagner kan være forståelige. Sidste år var et par journalister på måneskinsarbejde i miljøminister Karen Ellemanns skraldespand. Hun havde ført en kampagne for, at ”vi alle sammen” skulle sortere vort affald. Man kan roligt sige, at det gjorde miljøministeren ikke selv.



Jeg gider heller ikke, men jeg er heller ikke miljøminister og føler ingen trang til at være et forbillede. For nogle år siden smed jeg en stak batterier i havnen. Tynget af samvittighedsnag gik jeg derned dagen efter; der var ikke en eneste død fisk.



Man bør ikke kunne leve af at være parlamentariker. Og det er ikke nok at have et job at vende tilbage til, man skal have et job, der skal passes. De mest foragtede parlamentarikere i Europa er de italienske, der er de højest lønnede med de fleste frynsegoder. De mest respekterede er de schweiziske, der er Europas ringest lønnede.



Venlig af natur, men ...

Som historikeren Paul Johnson skrev i sin bog ”Wake up Britain” (1994): »Der var engang for ikke så længe siden, da den almindelige vælger var stolt af at have trykket en MP i hånden og vekslet nogle få ord med ham, kunne tale om det i ugevis og huske det i mange år.«



Det er længe siden.



Det er ikke til at holde ud at være så negativ mod politikere, når man ellers er venlig af natur.



Men hvad er løsningen?



Når de ustandseligt blander sig i vores liv, kan vi vel også blande os i deres.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen