Har PET ikke haft nogen kommentarer hertil?
Det har længe virket helt grotesk, at Henrik Sass Larsen ikke kunne blive minister, fordi han har haft kontakt til en tidligere socialdemokratisk partiformand i Køge samt har afsendt en måske lidt for venlig mail til en lokal rocker.
De nævnte bekendtskaber har givet PET anledning til bemærkninger, og statsministeren har derfor ikke villet udnævne Sass Larsen til finansminister.
Det forekommer imidlertid noget mere betænkeligt at gøre Ole Sohn til minister. Sohn har som bekendt tidligere været formand for DKP, der havde tætte kontakter til Sovjetunionen.
Det er ikke nyt, at DKP modtog betydelige midler fra Sovjetunionen, og det er strengt taget fuldstændig ligegyldigt, om Sohn har skrevet under på kvitteringer, eller om han har overladt dette til en anden. Som formand for partiet må han nødvendigvis have kendt til valutaoverførslerne fra Sovjet til DKP. Det er selvfølgelig også oplagt, at han på den baggrund kan blive udsat for pression.
Samme Sohn optrådte, som alle ved, i Østberlin i sensommeren 1989, dvs. umiddelbart før Murens fald, sammen med de kommunistiske diktatorer, hvor man lod sig hylde i forbindelse med forbryderstaten DDR's 40-års jubilæum. Det forekommer noget mere belastende end at sende en måske lidt for venlig mail til en lokal rocker.
Åbenlys sikkerhedsrisiko
Har PET slet ingen bemærkninger til Ole Sohns udnævnelse? Han er da en åbenlys sikkerhedsrisiko og helt uegnet til at sidde som minister i en demokratisk regering.
Meget bedre står det ikke til med hans partifælle Villy Søvndal.
Den nyudnævnte udenrigsminister var indtil for nylig medlem af den hysteriske forening Boykot Israel.
Det er der ikke noget ulovligt i, men det tyder ikke på nogen stor grad af dømmekraft. Værre er det imidlertid, at Søvndal har karakteriseret terroristen og massemorderen George Habash som »en god revolutionær kammerat.«
Kan en mand med sådanne internationale kontakter ikke betragtes som en alvorlig sikkerhedsrisiko for en dansk regering? Hvor mange udenlandske sikkerhedstjenester vil dele følsomme oplysninger med en regering, der rummer en udenrigsminister som Villy Søvndal og en økonomiminister som Ole Sohn?
Har PET ingen bemærkninger haft til disse herrer? Formentlig. Men statsministeren har i så fald valgt at se bort fra eventuelle bemærkninger.
Realiteten er vel, at uden støtte fra Søvndal og Sohn ville det ikke være muligt at danne en regering under hendes ledelse.
Sass Larsen kan af uforklarlige grunde ikke blive minister. Det kan til gengæld Søvndal og Sohn. Der er imidlertid kun én ting at sige til dem: Gå af.