Aarhus, ring til Læsø
Jeg bliver meget vred, når jeg 6/11 læser om den 91-årige Antonie Larsen fra Aarhus, som var blevet frataget sit nødkald et par måneder før sit fald i hjemmet.
Det er helt ude i skoven, når gamle mennesker, som stadig bor i deres hjem, bliver frataget den eneste mulighed, de har for at bede om hjælp. Jeg er glad for, at min gamle mor ikke bor i Aarhus, hvor ”omsorgschef” Mads Gammelmark mener, at pengene skal prioriteres benhårdt.
Jeg synes ikke, at I kan være det bekendt, og jeg føler for de efterladte, som nu må leve med spørgsmålene:
Hvor lang tid lå hun? Kunne hun have fået hjælp?
Heldigvis bor vi i en kommune, som behandler sine gamle både værdigt og med stor tryghed, så man stadig har mulighed for at bo i egen bolig.
Så Aarhus, ring til Læsø og hør, hvordan vi gør med nødkald, mange daglige besøg, nylavet varm mad hver dag, hjælpemidler, når behovet opstår osv. osv. Jeg tror, at I kunne lære en hel del.