Fundamentet i infrastrukturen revner
Storstrømsbroen slår revner, og pendlerne må tage bussen i stedet for de tog, der ikke må køre over broen.
Men det er ikke kun Storstrømsbroen, der revner. Det gør store dele af dansk infrastruktur.
Et opslag i dansk Broindeks viser, at »broernes gennemsnitlige tilstand er … dårlig, og det vurderes, at broerne ikke vedligeholdes økonomisk optimalt«. Danske veje har et vedligeholdelsesefterslæb på 20 mia. kr. Cyklister bumper af sted på hullede cykelstier. Tog- og busrejsende er udsat for forsinkelser pga. gamle tog og dårligt vedligeholdte skiftespor og signaler. Og bilisterne sidder i kø på indfaldsvejen til de store byer.
Men det koster at lade stå til. Som World Economic Forum fastslår, er »en effektiv infrastruktur afgørende for en effektiv samfundsøkonomi«.
Forklaringen er, at det koster mere at reparere på noget forfaldent ift. at vedligeholde i tide, at personer og varer kommer hurtigt og sikkert frem, når infrastrukturen er i orden, og at investeringer i infrastruktur skaber arbejdspladser og vækst.
Derfor skal vi have rettet op på infrastrukturen.
Vi skal lægge en plan
For det første skal vi lægge en plan. Hvis vi gør tingene, så de hænger sammen, bliver det mere rationelt og billigere. Skal staten f.eks. reparere en motorvejsbro på Sjælland, så vil det være rationelt og billigt, hvis kommunerne i området samtidig får repareret deres broer, cykelstier og veje, når nu de dyre maskiner alligevel er der. Og når vi skal til at udbygge det jyske motorvejsnet, er det vigtigt, at det hænger sammen med, hvordan vi bygger nye forbindelser mellem Fyn, Sjælland og Jylland og med den måde, nordtyskerne udvikler deres infrastruktur på.
For det andet skal vi have pensionsmilliarderne ud at arbejde. Infrastrukturprojekter og pensionskassernes investeringsprofil og tidshorisont passer sammen som hånd i handske. For en vej eller en bro har samme levetid som din og min pension.
Danske arbejdspladser
Naturligvis skal samarbejdet skrues sådan sammen, at vi får skabt danske arbejdspladser. F.eks. ved at lægge vægt på arbejdsmiljø og uddannelse i udbudsmaterialerne. Områder, hvor danske virksomheder står stærkt. Og ved at dele udbuddene op, så også små og mellemstore danske virksomheder kan være med.
Og endelig skal vi hjemtage de grønne gevinster. Siden fundamentet for dansk infrastruktur blev lagt, er vi blevet bedre til at tænke miljø, arbejdsmiljø og CO2 ind i veje, broer og baner.
Lad mig give et eksempel fra vejbranchen: Sammen med virksomheden Genan og statens forskningsenhed på området, Vejteknisk Institut, eksperimenterer vi med asfalt, der indeholder gummi fra gamle dæk. Lykkes det at gøre den drøm til virkelighed, løser vi et affaldsproblem, samtidig med at vi lægger fundamentet for en dansk systemeksport på området.
Lad os derfor komme i gang med at få lappet revnerne i infrastrukturen og vores velfærds fundament. Til glæde for pendlerne, for danske arbejdspladser og for vores kommende velfærd.