Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Millionbesparelser på en sølle støvsugning

I disse dage tales der vidt og bredt om besparelser, der kan opnås ved at lade robotstøvsugere afløse traditionel støvsugning. Socialministeren er begejstret for ideen - ja, betegner den som intet mindre end supergenial.

I første omgang sigtes mod støvsugning i plejecentres fælleslokaler, gange, stuer, mødelokaler og aktivitetsrum. Men lur mig, om ikke ideen snart smitter af på kommunernes rengøringsservice i private hjem. Og så er det tid at råbe vagt i støvsugningen.

Jeg tror, at de fleste, der som jeg har oplevet en robotstøvsuger i aktion, og som er blot det mindste kritisk, når det gælder kampen mod snavs, har erfaret, at robotten slet ikke kan hamle op med en håndført støvsuger, der smidigt kan listes ind i kroge og under lave møbler.

Ikke mindst i ældre hjem er der rigeligt med møbler. De fleste møbler har som bekendt mindst fire ben, og dem har robotten virkelig problemer med. Den støder på, cirkler planløst omkring, så der ufravigeligt opstår mange og store områder, hvor nullermændene kan hygge sig i fred og ro. Lave møbler som sofaer og skabe kommer selv den laveste robot overhovedet ikke ind under, og frynserne på de løse tæpper er en robot alt andet end dus med.

Læg dertil, at selv en mellemdyr støvsugerrobot er ganske støjende, skal tømmes med korte mellemrum og opererer forholdsvis kort tid, inden den futter i ladestationen for at samle nye kræfter.

Jeg synes, at de øvrighedspersoner, som får julelys i øjnene ved tanken om denne type besparelser, skulle have en robotstøvsuger på hjemmebesøg. Som eneste støvsuger i et par måneder, indtil støvet ligger tykt og tæt alle de steder, hvor selv den kostbareste robot aldrig kommer.

Så kom de herrer og vel især damer formentlig på bedre og mere realistiske tanker.

Fri mig for robotstøvsugning.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.