Hvor blev fejedrengene af?

Engang var der plads til dem, fejedrengene. De fejede værkstedets gulv og lyttede til svendenes snak og var en del af det hele.

Der var også plads til piger, der kom forbi og gav en hånd med, lavede kaffe, fordelte post og sådan noget.

Mange gange var det drenge og piger, der ikke gad gå i skole mere. De gad i det hele taget ikke så meget, og det var dem, vi i dag vil betegne som utilpassede. Når de havde gået på en arbejdsplads i nogen tid, begyndte de måske at passe deres skole igen. Det kunne også være, at de kom i lære eller fik en elevplads, for så ”havde de rettet sig”. Og det var godt, for så kom de ikke ud i ”noget snavs”, som man sagde.

Ingen rummelighed

Men piccolinerne er væk, og fejedrengene er væk. Der er i det hele taget ikke rummelighed over for unge, der gerne vil i gang med noget, men som har brug for at komme det under særlige betingelser. Der er kort sagt ikke plads til de såkaldt utilpassede drenge og piger mere. Vil du have et fritidsjob, skal du komme til tiden og bestille noget - ellers er det ud.

De nye tider betyder ikke, at de ikke er der, dem der er kørt fast i skolen eller bare har det svært med deres hverdag og deres liv. De er der stadig, og hvis vi ikke tager os af dem, kommer de netop let ”ud i noget snavs”. For der er jo ikke plads til dem i det etablerede samfund.

Det synes vi er en skam. I Aarhus Kommune har man nu politisk besluttet at etablere en ordning, så der skaffes plads til nogle unge, der netop har brug for plads. Budgettet for 2012 betyder, at der afsættes penge til 500 fritidsjobs, reserveret til store børn og unge, som man gerne vil fastholde i skolesystemet eller give en mulighed for at komme i kontakt med arbejdsmarkedet, så de med tiden kan sluses ind i ordinært job eller i uddannelse.

En del af personalegruppen

De 500 jobs kan være fritidsjobs på skoler, plejehjem, kontorer osv., og de unge skal selvfølgelig have minimumsløn for de timer, de er på arbejdspladsen. De skal opleve, at de er en del af arbejdspladsen, en del af personalegruppen.

Jamen, har vi råd til at tage den slags særlige hensyn, vil mange spørge. Vi mener ikke, at vi har råd til at lade være. Det er nu en gang denne gruppe af unge, der let kommer ud i både misbrug og kriminalitet, hvis vi ikke er rummelige og giver dem en chance på nogle særlige betingelser.

Det er rent menneskeligt selvfølgelig tragisk, hver gang et ungt menneske kommer ud i en social deroute, men det er også dyrt for samfundet. Derfor skal det ikke være økonomien, der skal holde os tilbage. Vi vil opfordre andre kommuner til at følge eksemplet fra Aarhus Kommune og reservere nogle fritidsjobs til utilpassede unge.

Særlige opgaver

Det siger sig selv, at de ikke skal tage pladsen op for andre i ordinære jobs. Det skal være nogle helt særlige opgaver, de skal løse - opgaver, der ellers ikke ville blive løst. Dermed bliver de hverken løntrykkere eller presser andre ud af arbejdsmarkedet.

Men selv om vi opfordrer andre kommuner til at følge eksemplet, er det vigtigt, at vi ikke kun betragter dette som en kommunal opgave. Det er det ikke. Det er en samfundsopgave, og dermed er det også en opgave, private virksomheder bør tage på sig.

De 500 fritidsjobs i Aarhus Kommune kan og bør blive til mange flere, og i andre kommuner kan man gå i gang og gøre det til en fælles privat og kommunal opgave. Vi håber, at både virksomheder og den samlede fagbevægelse vil komme på banen og være med til at gøre dette initiativ til en succes.

Vi er ikke i tvivl om, at mange børn og unge vil kunne blive fastholdt i skolesystemet eller komme i gang med noget nyt, hvis de kommer ind i et arbejdsfællesskab på en arbejdsplads. Dermed kan de opleve, hvordan et sådant fællesskab kan være med til at give fast grund under fødderne.

For nogles vedkommende vil det være første gang, de oplever det.