Tak til Abdullah M. Ali for de klare udmeldinger
De seneste uger har der på JP's læserbrevssider været en del polemik om islamkonvertitten Abdullah M. Ali.
Årsagen er hans tilgang til (det uhellige) demokrati og (de vantro) danskere. En tilgang, der f.eks. kommer glimrende til udtryk i følgende formuleringer fra ham:
»Men vi/jeg føler også afsky for dette samfund og dets grundlov, som jeg til ingen tid vil følge, bare fordi jeg bor i lille Danmark.«
»Jeres love er for jer, ikke mig; jeg følger kun Allahs. (...) Og hvor er jeg glad for ikke at være enig med nogen af jer. Længe leve sharia. Hip hip hurra«.
Det er pragtfuldt at se en muslim i den grad tage bladet fra munden og tale lige ud af posen om, hvad en sand muslim mener. Og så tilhører AMA endda den store masse af muslimer, hvilket betyder, at selv ikke den mest indbildske multikulturalist bare kan verfe ham og hans synspunkter over i deres løgne- og manipulationskasse under kategorien: Det er kun nogle ganske få ekstremistiske muslimer, der ikke vil os.
Enhver rettroende muslim vil - som AMA siger det - hverken os eller vort demokrati, eller de må ikke, fordi troens bogstav, Koranen, ikke tillader det.
Derfor skal der lyde en kæmpe tak til AMA for at sige det, som vi - uhellige danskere - straks ville blive udskreget til racister for så meget som bare at antyde. Ligeledes skal der lyde en positiv opfordring til ham om at arbejde for, at flere af hans trosfæller står frem og fortæller, hvad de virkelig mener eller er nødt til at mene, så vi i Danmark kan forholde os reelt til islam og den store masse af rettroende muslimer.
Længe leve det frie ord. Længe leve demokratiet.
Længe leve muligheden for i et åbent samfund at tage et opgør med al løgn, manipulation og overtro.
Hip hip hurra.