Nej til en ”rettighedsgrundlov”

I JP's ”7 om en søndag” 31/10 skriver Jens-Peter Bonde om en ny grundlov. Heri fremhæver han, at »Grundrettighederne skal opregnes, men heller ikke for detaljeret«, ligesom JPB ønsker at fastholde monarkiet i grundloven.

Dermed distancerer han sig fra De Radikales grundlovsordfører, Zenia Stampe, der har »en grundlov for folket« som mål for den revision af Danmarks Riges Grundlov, som regeringen lægger op til. Det skal ifølge ZS være en grundlov, som store dele af kongehuset skal skrives ud af, og hvori Den Europæiske Menneskerettighedskonvention implementeres.

En grundlov for folket. Ja, men hvilket folk? De Radikale har i årevis befundet sig i en forestillingsverden, hvor det nationalt danske skulle erstattes af en ikke nærmere defineret global størrelse.

Skal bygge på kultur og historie

For mig er det vigtigt, at folkebegrebet er tydeligt, når man diskuterer en grundlov for folket, for det danske folk er en historisk størrelse. Ikke sådan at forstå, at det danske folk vedbliver at være det samme, men det er et folk i en given historisk ramme, i et givent geografisk område, med en given kultur og med en given tusindårig kristen arv.

Den egenart skal understøttes af grundloven.

Det er tilfældet med den nuværende udgave, som jeg ikke ser nogen grund til at ændre.

En grundlov for folket. Ja, men et rettighedsfolk? Grundloven toner den farve, som et folk og et samfund får. Derfor har det også afgørende betydning, hvilke bestanddele grundloven bygges op af. Desværre har De Radikale - såvel som de øvrige regeringspartier - tilsyneladende intet lært af historien i henseende til rettighedstænkningen.

I Sovjetunionen kunne man i lighedens navn undertrykke friheden og derved bekvemt undertrykke den faktiske ulighed for offentligheden. Man brugte de sociale rettigheder, som man havde fået ind i FN's menneskerettighedserklæring som løftestang til at nå det mål. Alt imens talte man i Vesten om de borgerlige frihedsrettigheder for at fremme den enkelte borgers frihed i et givent samfund. Kort sagt et retssamfund, der beskytter individet mod en vilkårlig og totalitær stat.

Pligt og ansvar nedtones

Problemet med rettighedstænkningen er, at man toner folket til at blive et rettighedsfolk med fokus på det, som man har krav på og ret til, frem for hvad man har pligt til og ansvar for.

Derfor er det også glædeligt at se JPB's bevidsthed om, at »Grundrettighederne skal opregnes, men heller ikke for detaljeret«.

Rettighedstænkningen har desværre allerede et usundt tag i danskerne.

Det tyder mange forhold i det danske samfund på, og det skal vi ikke have mere af med støtte af en grundlovsrevision. Hvis grundloven skal være fyldt af alle mulige rettigheder, ender vi til sidst med, at når alt er lige vigtigt, er alt i virkeligheden ligegyldigt. Samtidig risikerer vi at miste pligtbegrebet.

Begrebet har haft afgørende betydning siden Reformationen, da Luthers pligtetik gøres gældende.

Svaret bliver dermed et nej tak til en rettighedsgrundlov, som De Radikale - og de øvrige regeringspartier - ønsker.

Men et ja tak til Danmarks Riges Grundlov i dens nuværende udformning med borgerlige frihedsrettigheder og en bevidsthed om et dansk folk i en kulturel, historisk og kristelig ramme samt med et stærkt og stadfæstet monarki som omdrejningspunkt.