Ret op på Skat
Staten og Skat er til for borgernes skyld, ikke omvendt. Det bør retssystemet afspejle.
Skattevæsenets forhold til det grundfæstede danske princip om retssikkerhed er for tiden til debat i Jyllands-Postens spalter.
Skat udfører en kerneopgave for staten ved at sikre de indtægter, vort samfund hviler på. Selvfølgelig bør en sådan myndighed have muskler og kapacitet - også den juridisk nødvendige - til at sikre, at denne opgave varetages bedst muligt.
Men har Skat også et så stort apparat til rådighed, at man i enkelte tilfælde synes at kværne hen over de borgere og virksomheder, man egentlig skulle servicere? Jyllands-Postens artikler synes at fremhæve eksempler på, at dette er tilfældet.
Selv om borgere eller virksomheder egentlig har ret, tøver Skat med også at give dem ret. En form for juridisk selvtilstrækkelighed, som desværre af borgere og virksomheder opleves som manglende retssikkerhed.
Jyllands-Postens artikler om tilbagebetalingen af ejendomsskat vil vi ikke gå nærmere ind i. Men vi vil pege på en helt generel brist i retssikkerheden på skatteområdet, som den tidligere regering lovede at rette op på, men ikke gjorde.
Skat fornemmede misbrug
Det drejer sig om, at virksomheder, der drister sig til at føre en skattesag mod myndighederne - og vinder sagen - også får deres omkostninger dækket i denne forbindelse. Det hedder omkostningsgodtgørelse.
Reglerne på området blev i 2009 forringet, således at selskaber og foreninger ikke længere får omkostningsgodtgørelse, men kun kan fradrage deres udgifter i disse sager - hvis de altså kan udnytte fradragene. Mange foreninger kan ikke udnytte fradraget, hvis de er almennyttige og skatteundtagede. Selskaber med underskud har heller ingen umiddelbar glæde af et skattefradrag.
Det er væsentligt, at der aldrig er fremkommet nogen reel argumentation for, hvorfor selskaber og foreninger ved lovændringen i 2009 som led i skatteomlægningen skulle undtages fra reglerne om omkostningsgodtgørelse.
Det blev gjort gældende, at Skat havde en fornemmelse af, at reglerne blev misbrugt, men denne fornemmelse blev aldrig dokumenteret.
Vi opfordrer den nye skatteminister til at genindføre regler, der sikrer, at selskaber opnår omkostningsgodtgørelse i almindelige klage- og retssager.
Kunne ikke anvende fradrag
Specielt må det anses for helt urimeligt, at selskaber og foreninger får nettoudgifter til sagkyndig bistand, hvis de vinder en sag ved Landsskatteretten eller domstolene, som myndighederne således med urette har rejst. Skatteværdien af et fradrag er 25 pct., og selskaberne og foreningerne skal selv betale de resterende 75 pct.
En stor landsdækkende idrætsorganisation vandt således i år en principiel sag om foreningens selvangivelsesforhold, idet Landsskatteretten i overensstemmelse med foreningens påstand fandt, at foreningen var udelukkende almennyttig og derfor fritaget for selvangivelsespligt og skattepligt.
Foreningen betalte derfor ikke skat og kunne derfor ikke anvende et skattemæssigt fradrag for de nødvendige rådgiverudgifter til advokat og revisor til at vinde sagen. Uanset dette blev foreningen nægtet omkostningsgodtgørelse.
Mange eksempler
Der er desværre mange eksempler på, at både virksomhedernes og borgernes retssikkerhed kommer i klemme i nærkontakt med skattevæsenet.
På en konference på Christiansborg den 8. november sætter FSR - danske revisorer, Danske Advokater og Advokatrådet disse problemer til debat. Vi håber på en konstruktiv dialog med både Skat og den nyvalgte regering. Staten og Skat er til for borgerne og virksomhederne, ikke omvendt. Det bør retssystemet også afspejle.
Specielt må det anses for helt urimeligt, at selskaber og foreninger får nettoudgifter til sagkyndig bistand, hvis de vinder en sag ved Landsskatteretten eller domstolene, som myndighederne således med urette har rejst.