Arabisk forår stinker

Den kom samme dag, som hans eget bedrevidende indlæg 28/10 om JP's påståede kursskifte til fordel for araberne, og den siger en del om, hvordan det går med det arabiske forår i Egypten.

Det går lige lukt ad helvede til, kan jeg hilse og sige, og pudsigt nok er det det samme forår, som El-Abed tidligere forbandt med »en vidunderlig duft«.

Af hvad mon? Nu stinker det i hvert fald i Egyptens hovedstad. Affaldet ligger og rådner i gaderne, og landet er på vej mod økonomisk ruin. I gader og stræder hersker en morderisk pøbel, og efter Hosni Mubaraks fald er kvindens status ringere end nogen sinde.

Egypten er nu blevet islamisk og kan meget vel ende i morgen som Tyrkiet - og i overmorgen som Iran. Sådan er det også ved at gå i de andre arabiske lande, hvor en udvikling mod civilisation aldrig er kommet i gang. De vanvittige scener, hvor Libyens tidligere leder, Muammar Gaddafi, nærmest blev hakket ihjel for åben skærm, var typiske for regionens blodige afregningsmetoder.

For et par måneder siden sneg to palæstinensere sig ind til bosættere på Vestbredden og skar halsen over på familiens sovende børn. Bagefter sagde de, at gerningsmændene nok var vietnamesiske fremmedarbejdere, der ikke havde fået løn af deres pengegriske jødiske arbejdsgivere.

Det siger ikke så lidt om mentaliteten dernede. Om disse to mordere er blevet frigivet som ”betaling” for Gilad Shalit, vides ikke. Men det har El-Abed sikkert ikke noget imod. For ham er de ”politiske fanger”.

Føj for et barbari.