Annonce

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Endelig fik vi en europaminister

Forhåbentlig er det nye ministerium et udtryk for, at vi skal have en offensiv EU-politik.

Danmark har fået ny regering med usædvanlig mange nye og uprøvede folk på posterne. Blandt nyskabelserne er det Europaministerium, som mange længe har efterlyst.

Det er den tidligere Aarhus-borgmester Nicolai Wammen, der har fået overdraget den nye ministerpost.

Det må betegnes som et noget overraskende valg, da Nicolai Wammen gik til valg på tre højt profilerede indenrigspolitiske emner: Sundhedsvæsenet, folkeskolen og den omdiskuterede Kattegat-forbindelse som led i en østjysk vækstpakke. Det er også overraskende, fordi der er i de tre regeringspartier er andre politikere, der i årevis har arbejdet med netop europapolitikken og Danmarks forhold til EU.

Der er for så vidt ikke noget underligt i, at mærkesagerne i en valgkamp er indenrigspolitiske. EU og udenrigspolitikken er yderst sjældent de store sællerter i en valgkamp.

Ikke det logiske valg


Det usædvanlige er, at det i Wammens tilfælde ville have været mest logisk med et indenrigspolitisk ministerium.

Udnævnelsen af Wammen kan også ses som et udtryk for, at Helle Thorning-Schmidt vil præcisere, at der ikke er brug for en selvbestaltet kronprins i øjeblikket.

Uanset de interne politiske motiver er det glædeligt, at Danmark endelig har fået en europaminister, navnlig hvis ambitionerne rækker videre end blot det danske formandskab i EU.

Blandt de store opgaver for den nye minister er at varetage formandskabet i EU, som Danmark overtager ved årsskiftet, om end opgaverne i dette formandskab i vid udstrækning allerede er defineret og lagt til rette af embedsmændene.

Der er dem, der mener, at Europaministeriet kun vil være relevant i forbindelse med formandskabet - de vil bl.a. kunne henvise til, at senest, vi havde et sådant, var det netop i forbindelse med en formandsperiode.

Kan blive betydningsfuldt


Hvis man i stedet vælger at tro, at den nye regering ser Europaministeriet som et udtryk for en offensiv EU-politik, kan det meget vel blive et ministerium, hvor store og vidtrækkende emner kommer til at fylde hverdagen. Der er den europæiske gældskrise, der er forhandlinger om en kommende landbrugsreform, og der er spørgsmålet om de danske EU-forbehold, hvor der formentlig er flertal for at sende i hvert fald forsvarsforbeholdet og det retlige forbehold til folkeafstemning.

Der er altså masser at tage fat på, hvis ellers der er politisk vilje og engagement til stede.

Det bliver den største udfordring for Nicolai Wammen at vise, at han faktisk har noget at byde på, og bevise, at det ikke var forkert at forbigå nogle af de meget erfarne og kompetente europapolitikere, som allerede har vist deres kompetencer.

Man må ønske den nye europaminister Nicolai Wammen held og lykke og samtidig krydse fingre for, at det vil lykkes at nedbryde nogle af barriererne mellem europapolitikken og dansk indenrigspolitik.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Popkulturen har kidnappet dansk radio

Mikael Jalving
Der er knap nok nogen offentlighed tilbage for musik, der ikke er pop, og det piner mig mere end udsigten til, at Danmark snart får en rød regering.

Blog: Skaber Dansk Folkeparti parallelsamfund?

Birthe Rønn Hornbech
Dansk Folkeparti vil smide et udenlandsk barn ud af skolen. Hvordan bliver det så integreret?

Blog: Hvis du har ondt i sindet, så skrig det ud over byens tage, min ven

Majbritt Maria Nielsen
Præcis som når man går til læge, hvis bulen i panden ikke forsvinder, går man altså til psykolog, hvis man er begyndt at overleve i stedet for at leve.

Debat: Han var alt det, Boris Johnson ikke er

Michael Kuttner
Lord Peter Carrington døde samme dag, som Boris Johnson trådte tilbage som udenrigsminister. De var, for at sige det mildt, forskellige.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her