Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Benspænd for vedvarende energi

En urealistisk økonomisk model betyder, at fossile brændsler får en kunstig fordel.

Der var ikke megen fokus på klima og miljø i valgkampen, selv om alle ved, at der er mange og store aktuelle problemer. Samtidig ligger her kimen til at give såvel beskæftigelse som konkurrenceevne et tiltræng løft.

Mere end 100.000 danskere kan i dag lune sig ved solens stråler. De har den måske allermest klimavenlige opvarmningsform: Fjernvarme baseret på storskala-solvarmeanlæg.

Men flere kunne varme sig ved solens stråler eller med andre former for vedvarende energi som jordvarme, biogas, biomasse m.m. i stedet for at bruge fossile brændsler.

Det kunne de, hvis ikke en simpel beregningsregel skærmede for solens stråler.

Der er tale om en teknisk hindring, som hverken gode jordpriser, gode og klimavenlige viljer eller solens stråler kan hamle op med.

Det handler om den såkaldte kalkulationsrente, der indgår som en væsentlig del af de samfundsøkonomiske beregninger, der skal lægges til grund for investeringer i store infrastrukturanlæg og energianlæg.

Stadig en sten i skoen


Denne kalkulationsrente blev for nylig sænket fra 6 til 5 pct. efter adskillige års pres. Et lille skridt på vejen, men stadig en kæmpesten i skoen.

Få dage efter rentesænkningen blev naturgasselskabernes indsigelser mod to store solvarmeanlæg trukket tilbage.

Dermed forsvandt vigtige stopklodser.

For lige pludselig fremstod den vedvarende energi ikke længere som samfundsøkonomisk urentabel.

Kalkulationsrenten er nu 5 pct., fordi Finansministeriet regnede sig frem til, at den rigtige rentesats skulle være 4 pct. Dertil lægger man så som en sikkerhed yderligere 1 pct.

Den sidste procent virker som en noget underlig indregningsfaktor, for hvad skal denne sikkerhed dække over?

Kalkulationsrenten eller diskonteringsrenten er ikke en rigtig rente, der skal betales til en bank. Den er en ren og skær teknikalitet, som udtrykker samfundets omkostning på at bruge kapital til f.eks. projekter, hvor områder med individuel naturgasopvarmning konverteres til fjernvarme. Jo højere kalkulationsrente, des kortere tilbagebetalingstid kræves af investeringen.

Dette harmonerer bare ikke med, at energiinfrastrukturer netop er karakteriseret af meget lange levetider.

En høj kalkulationsrente rammer altså investeringer i vedvarende energi, som typisk er kendetegnet ved at være dyre i indkøb, men billige eller næsten gratis i drift. Og så er de ikke mindst gavnlige for miljøet.

Skader tæller kun minimalt med


Men miljøskaderne ved bare at fortsætte med at bruge fossile brændsler viser sig først efter mange år.

Og med en høj kalkulationsrente vil disse skader næsten ikke tælle med i regnestykket.

Lad os få sænket rentesatsen til et mere realistisk niveau omkring 3 pct., for det vil for alvor sætte gang i investeringer i vedvarende energi.

Til sammenligning brugte den berømte Stern-rapport om bekæmpelse af klimaforandringerne en rente på lige over 1,5 pct. Rapporten blev brugt som et forbillede af daværende klimaminister Connie Hedegaard.

Renten kan sænkes i morgen. Der er ingen grund til at lave tekniske benspænd for os selv.

Lad os få sænket rentesatsen til et mere realistisk niveau omkring 3 pct.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.