Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Tinge-linge-later, postulater

Når private virksomheder markedsfører sig, kræver markedsføringsloven, at de ikke må vildlede, komme med faktuelt forkerte oplysninger eller spille på frygt.

Det skaber gode forbrugerforhold og fair konkurrence. Desværre gælder markedsføringsloven ikke offentlige myndigheder. De må gerne igangsætte kampagner, der bygger på faktuelt forkerte oplysninger og både skræmmer og vildleder forbrugerne.

Det har Miljøstyrelsen valgt at gøre i denne måned med søsætningen af en kampagne, der skal få forbrugerne til at vaske nyt tøj inden brug. Det sker under overskriften ”Tinge-linge-later med ftalater”.

Kampagnen består af en bloddryppende trøje, som drypper ned i sort snavs akkompagneret af en kendt børnesang. I sangen nævnes ftalater, triclosan og bange mødre.

Havde stået til en bøde


Havde Miljøstyrelsen været en privat virksomhed, havde forbrugerombudsmanden og forbrugerorganisationerne talt med meget store bogstaver, og styrelsen kunne forvente en bøde.

Støtter af kampagnen vil måske spørge, om ikke det netop er myndighedernes ansvar at oplyse befolkningen om, at man skal vaske sit nye tøj før brug?

Jo, bestemt. Vi er enige i kampagnens budskab. Men vi synes, at dryppende blod kombineret med en børnesang er at tage retorikken alt for langt - særligt når den også er krydret med kvarte sandheder.

Som Miljøstyrelsens kampagne ser ud nu, skræmmer den langt mere, end den gavner. Der synges om ftalater, selv om ftalater ikke findes i almindeligt tøj. Det kan forekomme i såler til gummisko o.l., da stoffet bruges som blødgører. Der synges også om det antibakterielle stof triclosan, selv om det kun bruges i tandpasta og få tekstile produkter, f.eks. som ”bakteriehæmmer” i noget sportstøj.

En voldsom overdrivelse


Kampagnen udstiller altså kemi i tøjet som et generelt problem, selv om det i virkeligheden har et meget begrænset omfang. Og producenter og forhandlere af tøj bliver stillet i et urimeligt dårligt lys.

Dansk Erhverv bruger mange ressourcer på at rådgive vores medlemmer om, hvordan de skal markedsføre sig korrekt, og vi havde advaret mod en sådan kampagne.

I det private erhvervsliv lever vi godt med markedsføringsloven. Vi synes, at det er positivt, at der er lovgivning, som griber ind over for vildledning og skræmmekampagner på faktuelt forkert grundlag.

Vi kan kun anbefale Miljøstyrelsen at lade denne - og andre kampagner - teste af markedsføringsloven.

Som Miljøstyrelsens kampagne ser ud nu, skræmmer den langt mere, end den gavner.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.