Vindmølleindustrien på kant med virkeligheden
Vindmølleindustrien havde 5/12 et 36 sider stort annoncetillæg i Jyllands-Posten med titlen ”Vind på havet - Danmarks energi til vækst”. På forsiden et flot foto af klima- og energiminister Lykke Friis, der lænende sig op ad en vindmøllemodel.
På side to fremfører Vindmølleindustriens adm. direktør, Jan Hylleberg, de budskaber, som vindmølleindustrien gerne vil have overbevist befolkningen og politikerne om.
Jan Hylleberg skriver således indledningsvis, at »Vindmølleindustrien dækker i dag allerede knap 25 pct. af det danske elforbrug.« Nu er der ingen eksakt definition af begrebet ”knap” - men det er vel en almindelig antagelse, at det er en ret lille størrelse. Altså, at hvis det var 24,8 pct., der var det virkelige tal, så kan man sige knap 25 pct.
Andetsteds i det professionelt tilrettelagte magasin skriver stabsdirektør i Eldivisionen, Energinet.dk, Peter Jørgensen, hvad der er i overensstemmelse med virkeligheden, at »Produktionen fra vindmøller svarer til hele 20 pct. af det samlede elforbrug.« En hel del mindre end de 25 pct.
En interessant semantisk forskel mellem de to udsagn er, at Peter Jørgensen skriver »svarer til«, medens Jan Hylleberg skriver »dækker«.
Det sidste er ikke korrekt, for en del af den vindmøllestrøm, der produceres i Danmark, kan endnu ikke udnyttes i Danmark og eksporteres. Der er perioder, hvor elprisen på den nordiske elbørs Nord Pool er tæt ved nul og i sjældne tilfælde endog nul eller negativ.
Mindre end 20 pct.
Den samlede danske produktion af vindstrøm dækker således en mindre del af det samlede elforbrug end de 20 pct. - hvor meget mindre, er der uenighed om. Er det vindmøllestrøm eller el produceret på kul, der eksporteres, når der er overskud af el i Danmark? Det kan man diskutere, men ikke, at der eksporteres mere, når det blæser, end når møllerne ikke drejer.
Det er problematisk, at en så vægtig eksportindustri, som skatteborgerne i et meget betydeligt omfang har betalt og fortsat betaler udviklingen af, træder godt og vel på den anden side af virkeligheden i sine bestræbelser på at sikre yderligere offentlige midler. Vindmølleindustrien skal, som den allerede gør det og gør det godt, satse på eksportmarkedet.
Der arbejdes på at indrette vores elforsyningssystem, så mere el fra ikke-fossile energikilder kan nyttiggøres til en pris, der gør det samfundsøkonomisk mere forsvarligt end nu. Det tager tid, også fordi der er en faglig uenighed om, hvordan det skal foregå.
Energibesparelser
Regering og folketing bør ikke lade sig presse af vindmølleindustrien til at bygge flere vindmølleparker i Danmark, før vi kan udnytte yderligere vindkraft. Vi skal have mere vindkraft og andre ikke-fossile energikilder, og vi kan, som Klimakommissionen og regeringens energipolitiske redegørelse fra april i år peger på, nedbringe energiforbruget i den eksisterende bygningsmasse.
På den måde kan man nå de første klimamæssige mål i form af CO2-reduktion for væsentligt færre milliarder kroner inden næste fase med brug af de endnu mere avancerede energiteknologier, der er på vej.
Det er dyrt for samfundet, at lobbyisterne i den energibesparende branche ikke når Vindmølleindustrien til soklerne.