En værdiløs undersøgelse

Det fremsatte nemlig i det tidlige forår et forslag om at nedsætte et udvalg, der skulle undersøge de økonomiske konsekvenser af indvandringen. Det havde ingen gang på Jorden, var udmeldingerne fra de øvrige partier - dengang.

Men som bekendt skal der tælles til 90 for at få en finanslov igennem Folketinget. Og ét kan man sige om DF: At det er vedholdende.

Prisen blev da også, at man i 2011 skal udarbejde en analyse af de direkte udgifter, der er forbundet med indvandring.

Analysen bliver bare så viseligt indrettet, at den skal beregne, hvor store udgifterne ville have været, hvis udlændingepolitikken fra 2002 var blevet fortsat uændret.

Vil en undersøgelse af denne karakter bibringe politikerne et bedre vidensgrundlag og dermed skabe grundlag for en mere hensigtsmæssig og evidensbaseret udlændingepolitik? Næppe.

Det eneste, som en undersøgelse af den type kan bruges til, er at fremmane et udgiftsbeløb uden hold i virkeligheden, og hvor oppositionen skal stå på mål for en udlændingepolitik, som den selv har været med til at ændre.

Værdipolitisk valgoplæg

Denne undersøgelse minder derfor mere om et værdipolitisk valgoplæg end om et reelt ønske om at få en større reel økonomisk indsigt i tingenes tilstand. I forligsteksten nævnes da også, at analyserne skal bygge på eksisterende datakilder. Altså ingen ny viden, men en anden politisk dagsorden. En undersøgelse af indvandringens direkte udgifter kan - som den nu er skruet sammen - kun bidrage til en yderligere stigmatisering af gruppen.

Lignende undersøgelser kunne man f.eks. også have lavet om de handicappede, de psykisk syge, de kriminelle osv. Disse personer ville med stor sandsynlighed falde ud med et brag af et underskud.

En tidligere velfærdskommissionsundersøgelse af etnisk danske kvinder har vist, at de over et helt livsforløb har været underskudsgivende. Og hvad skal vi så lige bruge det til?

Der er kun én løsning

Hvor ville det have været befriende, hvis man erkendte, at indvandring er et problem, der kun kan løses ved at man tager fat på de reelle årsager. Det handler om arbejde, uddannelse og boligforhold. Det handler også om adfærd og opdragelse.

Det handler desuden om inddragelse og involvering. Og det er naturligvis ikke gratis. I stedet for at gøre noget ved den økonomiske vækst i samfundet er regering og forligspartier blevet enige om at trække udlændingekortet endnu en gang. Man spiller så at sige på folks indre følelser og frygt.

Men hvorom alt er, så er det ikke indvandringens skyld, at landets bruttonationalprodukt faldt med mere end 5 pct. i 2009. Økonomer over en bred kam er da også enige om, at der er nul økonomisk vækst i den vedtagne finanslov. Og her snakker vi om reelle milliarder af kroner, der er tabt for alle og for altid.

Men hvor er det befriende, at kunne tale om noget helt andet.

De fremmede.