Præsident Bush var ikke problemet
Al Gores ”Angrebet på fornuften”, som netop er udkommet på dansk, er højaktuel, og dens analyser rammer plet, fordi det demokratiske underskud ikke blev skabt af George W. Bush, som man ellers skulle tro ud fra Jyllands-Postens anmeldelse 19/11.
Gores politiske hovedværk fra 2007 undersøger, hvordan faktorer som tv-nyheder og terrorlovgivning angriber borgernes demokratiske medbestemmelse. Anmelderen mener, at bogens relevans forsvandt med Obamas og finanskrisens ankomst, selv om han finder den så ”velargumenteret og velskrevet”, at den alligevel får fire stjerner.
Men angrebet på demokratiet hverken opstod med Bush eller forsvandt med ham. Anmelderen underbygger da heller ikke sin påstand om, at de »demokratisk tvivlsomme love, magtkoncentrationer og beslutninger« er et overstået kapitel, blot fordi »Bush er væk nu«.
Til gengæld er det nemt at argumentere for det modsatte. Obama forlængede i 2010 de dele af Patriot Act, der ellers ville være udløbet, og Amnesty afholdt for nylig en international konference i København, fordi terrorlovgivningerne, her og i USA, netop ikke er blevet rullet tilbage.
Pressen står nu om muligt endnu svagere som den fjerde statsmagt. Se blot FNC, Fox News Channels, åbenlyse støtte til Tea Party-bevægelsen (FNC Tax Day Tea Parties, som de hed i 2009).
Med Gores ord er der »grund til at bekymre sig for, at det, vi er vidne til, er et brud og ikke blot en ny omgang af en tilbagevendende cyklus« i modsætning til f.eks. efter Woodrow Wilson eller mccarthyismen, hvor USA »genvandt sin ligevægt, da konflikten og uroen var aftaget.«
I anmeldelsen hedder det, at i politik er tre år meget lang tid. Det er sandt set fra politikernes og nyhedsmediernes synsvinkel. Fra borgernes synsvinkel, som kigger ind på et lukket system af sensationsjournalistik, hemmeligholdelse og evig valgkamp, er angrebet på deres demokratiske medbestemmelse stadig i fuld gang.