Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Politisk ansvarlighed

Danmark har ifølge JP lige fået stor ros for sin ulandsbistand, som er højere end næsten alle andres.

Samtidig tales der i disse dage ustandselig om politisk ansvarlighed fra politikerne.



Hvorfor er der så ingen politikere, der vil ændre ved åbenlyst overflødige udgifter som udgifter til udlændinge? Vi sender milliarder af kroner til støtte for undervisnings- og sundhedsprojekter i Afrika samtidig med, at vi nedlægger skoler og sygehuse i Danmark, fordi vi mangler penge.



De Radikale har med stolthed oplyst, at vækstraten i de afrikanske lande er meget højere end Danmarks. Hvorfor skal vi så sende dem penge?



Udviklingsminister Søren Pind erklærer sig ganske fornøjet med, at 40 pct. af bistanden går tabt - altså til bestikkelse. For slet ikke at tale om administrationsomkostningerne i hele godhedsindustrien.



Hvori ligger den politiske ansvarlighed i dette pengefrås?



Hermed et par indlysende temaer til valgkampen:

Al offentlig ulandsbistand erstattes af private bidrag.

Ingen sociale ydelser til udlændinge, før de har betalt skat i Danmark i 10 år. Vi skal ikke underholde tusindvis af østeuropæiske familier, fordi familiefaderen har plukket jordbær et par uger i Danmark.



Må vi bede om ansvarlig omgang med danske skattekroner fra politikernes side.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen