Nogle tamme år
Mens landbruget tidligere havde markante ledere, der blev lyttet til, har det aldrig været så tamt som i Michael Brockenhuus-Schacks korte formandsperiode.
Vi får se, om den nyvalgte Niels Jørgen Pedersen fra Thy og den ligeledes nyvalgte næstformand, Henrik Frandsen fra Sønderjylland, formår at gøre sig gældende.
Vi får se, om de også formår at rydde op på Axelborg, hvor man har haft travlt med at sælge ud af det erhverv, der betaler deres løn.
Nogle må have røde ører for at tækkes Anders Fogh Rasmussen, der som den mest spendable statsminister pludselig ønskede at være mere grøn end de grønneste, og som har sat sin efterfølger, Lars Løkke Rasmussen, på en højst utaknemlig opgave.
Det er altid plagsomt at være dømt til at rydde op.