Ikke et valg, man gør sig
Ang. ”Kirken skal følge troens overbevisning” af Linda S. Søndergård (JP 15/5): Det er dejligt befriende med din opbakning til homoseksuelle; der er efterhånden mange i vores samfund, der ligesom dig bakker op. Dog skræmmer det mig, at du mener, at det er en livsstil, som man selv vælger.
Har du selv valgt at være heteroseksuel, eller er det noget, som du er født til at være? Du skriver fem gange i dit indlæg, at vi homoseksuelle selv har valgt at leve sådan, og her er det, at jeg må gøre dig opmærksom på, at man fødes med sin seksualitet, og det ikke er et valg, som man gør sig.
Når man så som homoseksuel er så heldig at finde sig en livspartner, kommer de samme moder-/ faderfølelser frem som hos heteroseksuelle, og da videnskaben nu er kommet så langt, at kunstig befrugtning er mulig, ja, så er det vel naturligt, at man vælger den vej til at blive ”kernefamilie”.
Der opstår så den næste problematik, hvor du er af den opfattelse, at homoseksuelle selv skal betale for behandlingen (det synes jeg også er fair), men hvad så med de singlepiger, som ønsker sig et barn - skal de så ikke også selv betale for behandlingen? Der er to kvinder i min omgangskreds, som lever alene og er blevet kunstigt insemineret.
Jeg betaler også skat
Jeg er født ind i den danske folkekirke og har været medlem hele mit liv (og ønsker at forblive medlem til min død). Blot må jeg acceptere, at jeg ikke har de samme muligheder for at vise omverdenen og Gud, at jeg og min partner ønsker at leve sammen i ”medgang og modgang” som heteroseksuelle, men må ”nøjes” med en registreret partnerskabskontrakt.
Husk lige på, at vi også deltager i de samme statsudgifter med vores skatteindbetalinger - på lige fod med resten af det danske folk.