R: Pas på personalet
Jeg tvivler ikke på, at danske politikere gerne vil have et velfungerende sundhedsvæsen.
Det vil borgerne også. Også dem i udkantsområderne, der kæmpede for at bevare deres sygehusfunktioner under sidste års ophedede strukturkabale. Men når DF og den enlige kristendemokrat Per Ørum Jørgensen i JP 18/5 benytter de igangværende 2020-forhandlinger til at sætte kortene i spil igen, er de måske knap nok klar over, at de dermed er i fuld gang med at underminere hele intentionen om et ”sundhedsvæsen i verdensklasse”.
Sygehuse består af mere end sten og udstyr. I flere år har personalet - de varme hænder og de skarpe hoveder - ved landets sygehuse ikke vidst, om det var købt eller solgt. Om dets arbejdsplads ville overleve, skulle nedlægges eller fusioneres. Om dets job ville blive bortrationaliseret eller flyttet til en anden adresse.
Alle, der arbejder med folkesygdommen ”arbejdsrelateret stress”, ved, at længerevarende perioder med kaos er en udløsende faktor. Vi ved også, at stress fører til sygemeldinger og omkostninger til vikarer. Til dårligere kvalitet og service. Til flere fejl, måske flere dødsfald, hvis vi sætter tingene på spidsen.
Selv om der måske kan være nok så mange gode forklaringer og hensigter i spil - plus, naturligvis, stemmefiskeri - er det en belastning for personalet i de berørte områder, hvis der igen skabes usikkerhed om dets fremtid.
Når der skal ske store omstruktureringer, bør beslutningerne udføres så hurtigt som muligt. Personalet skal have mulighed for at finde fodfæste i tilværelsen igen. Det er ikke rimeligt, betimeligt eller sundt konstant at hive gulvtæppet væk under det.
Derfor, DF og Kristendemokraterne - lad den sygehusplan være i fred, og brug kræfterne på Danmarks økonomiske overlevelse.