Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Bryd murene til verden ned

Ingen er sig selv nok. Man behøver ikke være en del af erhvervslivet for at kende sandheden af den sætning - men det hjælper. For erhvervsfolk ved bedre end nogen anden, at en effektiv værdiskabelse foregår i åbent samspil med omgivelserne.

Men mange steder i erhvervslivet - og ikke mindst i transportbranchen - møder vi alligevel den holdning, at vi skal bygge mure rundt om Danmark, at vi for enhver pris skal forsvare danske særregler og frem for alt gøre det svært for udlændinge at operere inden for vores grænser.

Det er måske en logisk og appellerende tankegang på kort sigt, når vi møder den internationale konkurrences barske realiteter. Men det er desværre også en tilgang, som er farlig og underminerende for vores velstand på lang sigt.

”Danske chauffører i danske biler” er et slagord, som vi ofte støder på, når vi diskuterer den danske transportsektor. Det er også et slagord, som alle i branchen kan bakke op med hjertet.

Hvad skal der til?


Men alt for ofte glemmer vi at diskutere, hvad der skal til for at gøre det til en realitet. Svaret er det samme som det, vi kender fra industrien: Arbejdet bliver på danske hænder, så længe de danske medarbejdere kan levere en værdi, der står i et konkurrencedygtigt forhold til prisen. Kan det samme arbejde gøres billigere andetsteds, forsvinder arbejdspladserne derhen.

Markedets lov


Det er markedets lov og betyder konkret, at danskerne enten skal præstere en højere produktivitet end deres kolleger fra andre lande - eller tilpasse sig deres lønniveau. Alt andet er illusorisk og kortfristet varm luft fra interesser, der ikke ønsker reelle fremskridt og vækst i Danmark.

Selvfølgelig kan vi også mødes halvvejs mellem en højere produktivitet og et mere fleksibelt lønsystem. Men uanset hvad, er vi dømt til tilbagegang, hvis vi ikke tager udgangspunkt i de globale markedsbetingelser.

Det kræver politisk mod til at tænke fremsynet i bedre infrastruktur og bortskaffelse af de regler, der forhindrer produktivitetsforbedringer - her tænker jeg f.eks. på det forældede forbud mod lastbilkørsel i byerne om natten, så lastbilerne er henvist til kø-kørsel i dagtimerne.

Tunge overenskomster


Og frem for alt kræver det et opgør med vanetænkningen med hensyn til løn- og ansættelsesforhold. For virksomheder inden for lastbiltransporten er det i dag lovpligtigt at følge de overenskomster, som arbejdsgiverforeningerne og 3F i fællesskab forhandler på plads. Det giver et tungt system, som i sidste ende udelukkende er til gavn for vores konkurrenter i udlandet.

De interesser, som arbejder for at bevare de danske særvilkår og regler, må finde ud af, om de ønsker, at den danske branche skal afvikle sig selv på luksusklasse, eller om de vil tage arbejdshandskerne på og tage et medansvar for at skabe et større og mere attraktivt marked for de driftige og dygtige.

Mentale og fysiske mure rundt om vores land skaber tilbageskridt, og for transportbranchens vedkommende betyder det, at de største og mest professionelle virksomheder nedlægges og udflyttes i det lange løb.

Det er til skade for det danske erhvervsliv, for den danske beskæftigelse og den danske økonomi. Derfor: Væk med mure og bomme - og frem med troen på, at vi kan klare os i den åbne og frie konkurrence.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.