Folkekirke eller Guds hus?

Folkekirken for folket, for det moderne menneske og for dyrkelsen af det moderne menneske og det, som det moderne menneske gerne vil bruge den til.

Ud med Gud og Jesus, der sagde, at ordet for altid og i alle tider ville være det samme, for hvad kan vi bruge det til i vores moderne mig-tid?

Lad det sejle, som det bedst kan i folkekirken, og lad os andre, der stadig tror på Gud, møde ham andre steder, når ikke det kan være anderledes.

En ny kirke, et Guds hus, uafhængig af stat og meningsmålinger, kunne være svaret.

I hvert fald lader det til, at et brud er uundgåeligt.

For os, som kommer i folkekirken for at møde Gud og høre, hvad han har at sige til os, og som kun ser de ”moderne” mennesker, når kirken skal have en romantisk ramme om deres dåb, konfirmation eller bryllup, er det ikke ligegyldigt, hvad kirken står for.

De ”moderne” mennesker vil måske forstå det, hvis vi sammenligner med valget af børnehave eller skole osv. Valg, som er vigtige i forhold til vores trivsel, vores værdier og livsanskuelse.

De andre må gerne være der, men det er værdisættet i den pågældende institution, der gælder, og som skal respekteres.

Burde det ikke være ligeså med kirken, at det er der, Gud sætter dagsordenen, og så kan man vælge ham til eller fra?

Hvilket ”moderne” forældrepar ville vælge en økologisk udebørnehave til deres barn med det formål at ændre den til noget andet?

Folkekirken lader til som den eneste institution i Danmark at lade netop den slags undergravende virksomhed passere. Til glæde for hvem, kan man spørge? Folkekirken er med sin leflen for dem, der ikke deler kirkens overbevisning, godt i gang med at grave sin egen grav.