Afstemning om efterlønnen
Efter at regeringen har indgået forlig med De Radikale om afvikling af efterlønnen, er der i offentligheden begyndt en række spekulationer om den situation, der vil kunne opstå, hvis det forestående folketingsvalg danner grundlag for en regering under socialdemokratisk ledelse, samtidig med at partierne bag forliget om efterlønnen fortsat har flertal til at gennemføre reformen.
Kan S og SF være i regering, samtidig med at de stemmes ned på et centralt politisk område? Bliver en rød regering nødt til at forhandle om efterlønnen?
Meget med i overvejelserne
Henrik Sass Larsen er på forsiden af JP 14/5 citeret for følgende udtalelse: »Budskabet til vælgerne er, at hvis vi ikke får 90 mandater, kan vi ikke garantere, at efterlønnen ikke bliver ændret.«
Har han ret i det? Både ja og nej. SF's leder, Villy Søvndal, har til jp.dk udtalt: »Vi vil gøre det kommende valg til et valg om to ting: Dels hvem der skal regere Danmark, dels en folkeafstemning om at bevare efterlønnen.«
Men er det nu den eneste mulighed for at forsvare efterlønnen at gøre folketingsvalget til en folkeafstemning om efterlønnen? Det er det ikke, og det er også forbundet med mange usikkerhedsmomenter at gøre det.
Et folketingsvalg drejer sig om mange ting, og det er langt fra givet, at den nuværende opposition kan gøre det til en folkeafstemning om efterlønnen.
Så meget andet vil nok indgå i vælgernes overvejelser:
Hvordan har regeringen klaret sig? Var det rimeligt at give skattelettelser?
Skal regeringen straffes for den stribe af personsager, den har været igennem? Har regeringen tabt klimaet på gulvet? Er man gået for langt eller ikke langt nok i fremmedpolitikken? Osv.
Ikke omfattet af undtagelser
Socialdemokraterne og SF kan imidlertid komme uden om alle disse usikkerheder ved at kræve en folkeafstemning om efterlønnen, hvis den gennemføres mod deres vilje efter valget.
Uanset om partierne kommer i regering eller ej, vil de råde over de 60 mandater, der skal til for at begære et vedtaget lovforslag sendt til folkeafstemning.
En sådan afstemning vil ikke blive rodet sammen med alle mulige andre ting som ved folketingsvalget.
Den seneste meningsmåling peger på, at befolkningen er nogenlunde ligeligt delt i holdningen til efterlønnen, så både tilhængere og modstandere af en reform har gode muligheder for at føre deres sag frem og få den afgjort af vælgerne. Efterlønnen er reguleret i lov om arbejdsløshedsforsikring og derfor ikke omfattet af undtagelserne i grundlovens § 42, stk. 6.
Hvis S og SF ikke benytter denne oplagte mulighed for at forsvare efterlønnen, bliver det lidt svært at tage det alvorligt, at de vil forsvare den med alle til rådighed stående midler.
Uanset om partierne kommer i regering eller ej, vil de råde over de 60 mandater, der skal til for at begære et vedtaget lovforslag sendt til folkeafstemning. ”