Alle veje fører til en vindmølle

I 2009 blev jeg opmærksom på, at min kommune havde udlagt et område tæt på min bopæl til vindmøller. Rent faktisk var vores egne marker en del af området.

Indtil da havde vindmølleproblematikken ikke interesseret mig, ud over at jeg da var overbevist om, at vindmøller var en rigtig god ting for vores klima. Det er jeg stadigvæk. Nu blev jeg imidlertid nødt til at sætte mig yderligere ind i, hvad moderne vindmøller egentlig var for nogle størrelser.

Det gik hurtigt op for mig, at der er mange problemer forbundet med at være nabo til en vindmølle, og at de efter min mening under ingen omstændigheder bør opstilles i nærheden af mennesker.

Jeg fyldtes undervejs af en større og større forundring - hvorfor tillader miljøministeren i et land som Danmark, at vindmøller opstilles tæt på mennesker?

Jeg blev hurtigt beroliget, for i Danmark havde man udarbejdet en rapport, der sagde, at vindmøllestøj ikke var noget problem. Rapporten udkom i 2008, så den gik jeg i gang med at lede efter.

Det første, som jeg stødte på i min søgen, var, at rapporten skulle have været udført af Aalborg Universitet i samarbejde med et rådgivende ingeniørfirma, der hedder Delta. Aalborg Universitets akustikafdeling er anerkendt på verdensplan for sin viden om støj.

Men den trak sig ud af projektet, fordi Delta ikke ville udlevere de ønskede data. Støjen ville dermed ikke blive estimeret korrekt. Noget så uvidenskabeligt ville Aalborg Universitet ikke lægge navn til.

Referencelaboratorium

Rapporten er senere lavet om af Delta og et engelsk universitet. Den er blevet kritiseret stærkt fra flere sider. I øvrigt udgav Aalborg Universitet også en rapport om emnet i 2010. Den rapport har til gengæld opnået stor anerkendelse.

Det næste, jeg fandt ud af, var, at samtidig med, at Delta udfærdiger rapporter for Miljøstyrelsen og Miljøministeriet, er det også referencelaboratorium.

Det er altså også et laboratorium, der skal være med til at kontrollere rapporternes kvalitet.

Nå, jeg måtte videre i min søgen. Nu ville jeg gerne se nogle støjmålinger på eksisterende møller. Alle dem, jeg kunne få fingre i, var udført af Delta.

Efterhånden var der gået noget tid, og vi havde den store lykke, at vores byråd tog vindmøllerne af planen igen. Pyha, der faldt der godt nok en stor sten fra hjertet. Det fik mig dog ikke til at standse min undersøgelse af, hvad der egentlig foregår i den her sag.

Nu stødte jeg så på, at Delta var medlem af Vindmølleindustrien. Jeg tænkte, at det kan da ikke passe, at en dansk regering beder et af Vindmølleindustriens medlemmer om at kontrollere, om der er problemer med deres produkter.

Men jo, den var god nok. Ikke nok med det. I Deltas bestyrelse sidder den adm. direktør for en af de største producenter, Siemens.

I dag er jeg medlem af Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, hvor jeg sidder i bestyrelsen. Jeg har adskillige gange på egne og på foreningens vegne skrevet til vores miljøminister, Karen Ellemann.

Hver gang har henvendelsen været overgivet til den samme medarbejder i Miljøstyrelsen. Et hurtigt kig på den pågældende medarbejders CV afslører, at før han blev ansat i Miljøstyrelsen, var han ansat hos Delta.

Uforståeligt

Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller har gennem lang tid ønsket, at der i Danmark bliver lavet en videnskabelig og sundhedsfaglig undersøgelse af sammenhængen mellem vindmøllestøj og helbredsgener.

En sådan undersøgelse havde Sundhedsstyrelsen netop fået udarbejdet, så den glædede jeg mig meget til at se.

Jeg må imidlertid sige, at der tabte jeg for alvor både næse og mund. Gæt, hvem der var blevet bedt om at lave rapporten?

Delta.

Hvorfor man vælger et rådgivende ingeniørfirma til at lave en sundhedsfaglig rapport, det må stå hen i det uvisse. Jeg har i hvert fald ikke fået et svar på det endnu.

Så kære læser: Alle veje fører ikke længere til Rom; de fører til Delta.