S og SF sender skatteregning til familierne

Det svarer til en skattestigning på 9.400 kr. pr. husstand i Danmark, hvilket ville øge verdens største skattetryk yderligere til skade for vækst, velstand og erhvervslivets konkurrenceevne.

De reelle skattestigninger risikerer dog at blive omkring det dobbelte. Sagen er nemlig, at mange af finansieringsforslagene er urealistiske. F.eks. ”forslaget” om, at danskerne skal arbejde 12 minutter ekstra hver dag, hvilket ville øge skatteindtægterne med 15 mia. kr.

Tvivlsomt

Det vil S og SF opnå ved at tale med arbejdsmarkedets parter. Det er højst tvivlsomt, om sådanne samtaler vil føre til det ønskede resultat. Det er fint, at S og SF vil gøre forsøget. Det er imidlertid stærkt problematisk, at partierne allerede nu har lagt planer for, hvordan de vil bruge de højst usikre ekstra skatteindtægter, hvis og i fald danskerne rent faktisk begynder at arbejde mere.

Arbejdsmarkedskommissionens undersøgelse viser, at kun 6 pct. af de fuldtidsbeskæftigede ønsker at arbejde mere, mens 20 pct. ønsker at arbejde mindre. Nettoeffekten ville være et fald i beskæftigelsen med, hvad der svarer til 116.000 fuldtidsbeskæftigede - altså det modsatte af, hvad S og SF ønsker at opnå.

Læg dertil, at S og SF's egne forslag om højere skatter bidrager yderligere til at trække i den forkerte retning. Højere skatter mindsker incitamentet til at yde en ekstra indsats og mindsker derfor arbejdsudbuddet. Det samme gør en række af S og SF's øvrige forslag, f.eks. forslaget om at hæve dagpengeperioden fra to til fire år.

Det er derfor meget usandsynligt, at S og SF kan finde 15 mia. kr. i ekstra indtægter til statskassen ved at få danskerne til at arbejde mere. I givet fald vil pengene mangle, og S og SF må finde på noget andet. Dette andet må forventes at blive højere skatter.

Ikke store resultater

De 12 minutter er ikke det eneste urealistiske finansieringsforslag.

S og SF forventer at få 5 mia. kr. mere i kassen fra ”mere og hurtigere uddannelse”, hvilket for det første er meget vanskeligt at realisere i praksis. Det har været forsøgt i årtier uden de store resultater. For det andet vil det ikke kunne give ekstra skatteindtægter på 5 mia. kr. så tidligt som i 2020, selv hvis det realiseres.

Hvordan S og SF vil opnå øgede skatteindtægter på 2,5 mia. kr. via ”bedre integration”, står ligeledes hen i det uvisse. De få konkrete forslag, som partiet fremsætter, såsom afskaffelse af starthjælpen, trækker nemlig i den forkerte retning.

”Bedre forebyggelse” kan alle gå ind for, men hvordan det skal realiseres, så der kommer 1,5 mia. kr. ekstra i statskassen, er uklart. Det samme gælder ”lavere strukturel ledighed”.

Faktisk trækker S og SF's forslag om fjernelse af kontanthjælpsloft, starthjælp, 450-timersregel og længere dagpengeperiode i den modsatte retning.

Med andre ord er der stor fare for, at en rød regering ikke vil kunne nøjes med at hæve skatterne med 26,3 mia. kr. for at indfri sine mange løfter, men i stedet med omtrent det dobbelte.