Et skud politiske ideer
Efter 10 år med et politisk Hjallerup Marked, hvor Dansk Folkeparti skærer i velfærden og til gengæld får Fisfis og en grænsebom, ønsker et flertal af danskerne fortsat at sende flyttekasser til Lars Løkke i Statsministeriet.
Nok siger politikerne altid, at der er for lidt fokus på substans i den politiske debat. Men S og SF's store fremgang handler om taktik. Man har placeret sig klogt, har forsøgt at lukke svage flanker og så ellers ladet den borgerlige fløj begå harakiri for åben skærm. En yderst effektiv strategi med direkte kurs mod ministerkontorerne.
Imidlertid har 2020-forhandlingerne vist, hvor skrøbelig den strategi kan være. De hårde økonomiske realiteter kan ikke gemmes bag strategiske overvejelser. Hvis det lykkes Helle Thorning at blive landets første kvindelige statsminister, vil hun hurtigt se sig tvunget til at skuffe mange af sine vælgeres forventninger.
Der skal træffes hårde beslutninger. Derfor ville det have været befriende, hvis centrum-venstre kunne svinge flaget med livskraftige ideer, der begejstrede vælgerne. Men centrum-venstre mangler ideer og har gennem 10 år befundet sig i en underlig defensiv position.
Med Anders Fogh og Cepos blev begrebet ”frihed” til en samlende fortælling for det borgerlige Danmark. Vi fik ”frit valg” og værdikampen mod den kloge elite som en samlende historie.
Svaret på denne udfordring kom måske med ”fair forandring” og værdipolitik vendt mod den rige elite. Men der var ikke megen samlende historie i dét udspil, og det vrimler ikke ligefrem med overvældende reformplaner for velfærdsstaten. Viljen til magt er tydeligvis til stede, men viljen til nytænkning er svær at få øje på. Har man ingen ideer, er der kun spillet og taktikken tilbage. Lykkes det for Helle Thorning at flytte ind i Statsministeriet, får hun brug for et hurtigt skud politiske ideer.